WeBible

1 - Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, denne Sang:

2 - Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!

3 - Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud!

4 - HERRE, da du brød op fra Se'ir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;

5 - Bjergene bæved for HERRENS Aasyn, for HERREN Israels Guds Aasyn!

6 - I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage laa Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier;

7 - der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel.

8 - Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Saa man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind? —

9 - For Israels Førere slaar mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN!

10 - I, som rider paa rødgraa Æsler, I, som sidder paa Tæpper, I, som færdes paa Vejene, syng!

11 - Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENS Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENS Folk ned til Portene.

12 - Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, staa op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn!

13 - Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENS Folk frem.

14 - Fra Efraim steg de ned i Dalen, din Broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav;

15 - Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.

16 - Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!

17 - Gilead blev paa hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.

18 - Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med paa Markens Høje.

19 - Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak, ved Megiddos Vande — de fanged ej Sølv som Bytte!

20 - Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera!

21 - Kisjons Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke!

22 - Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.

23 - »Forband«, sagde HERRENS Engel »forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp — kom HERREN til Hjælp som Helte!«

24 - Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte!

25 - Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skaal.

26 - Med Haanden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding.

27 - For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der laa han fældet!

28 - Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: »Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?«

29 - Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: »Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands,

30 - Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!«

31 - Saaledes skal alle dine Fjender forgaa, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som naar Sol gaar op i sin Vælde! Derpaa havde Landet Ro i fyrretyve Aar.