WeBible

1 - Men der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk.

2 - Og see, en Spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: Herre! om du vil, saa kan du rense mig.

3 - Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset.

4 - Og Jesus sagde til ham: see til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten, og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

5 - Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde:

6 - Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.

7 - Og Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham.

8 - Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord, saa bliver min Tjener helbredet.

9 - Thi jeg er og et Menneske, som staar under Øvrighed og haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tjener: gjør det! saa gjør han det.

10 - Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i Israel haver jeg fundet saadan Tro.

11 - Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester, og sidde tilbords med Abraham og Isaak og Jakob i Himmeriges Rige.

12 - Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

13 - Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! Og hans Dreng blev helbredet i den samme Time.

14 - Og Jesus kom i Peters Huus og saae, at hans Hustrus Moder laa og havde Feber.

15 - Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og tjente dem.

16 - Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredte dem alle, som vare syge;

17 - at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger: han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.

18 - Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare over til hiin Side.

19 - Og der gik en Skriftklog frem og sagde til ham: Mester! jeg vil følge dig, hvor du gaaer hen.

20 - Og Jesus sagde til ham: Ræve have Huler og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.

21 - Men en anden af hans Disciple sagde til ham: Herre! tilsted mig, at jeg først maa gaae hen og begrave min Fader.

22 - Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de Døde begrave deres Døde.

23 - Og han gik i Skibet, og hans Disciple fulgte ham.

24 - Og see, der blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

25 - Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.

26 - Og han sagde til dem: hvi ere I frygtagtige, I lidet Troende? Da stod han op og truede Veirene og Søen, og det blev ganske blikstille.

27 - Men Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?

28 - Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte to Besatte ham, som kom ud fra Gravene, og vare saare vilde, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

29 - Og see, de raabte og sagde: Jesus, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? er du kommen hid for Tiden at pine os.

30 - Men der var langt fra dem en stor Hjord Sviin, som græssede.

31 - Men Djævelene bade ham og sagde: dersom du uddriver os, da tilsted os at fare i Svinehjorden.

32 - Og han sagde til dem: farer hen! Men der de vare udfarne, fore de hen i Svinehjorden; og see, den ganske Svinehjord styrtede sig af Brinken i Søen, og døde i Vandet.

33 - Men Hyrderne flyede og gik hen i Staden og kundgjorde det altsammen, og hvorledes det var gaaet til med de Besatte.

34 - Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesus; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Grændser.