1 - Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,
2 - med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
3 - og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
4 - eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere Kaldte til eet Haab i Eders Kald;
5 - een Herre, een Tro, een Daab,
6 - een Gud og Alles Fader, som ere over Alle, og ved Alle, og i Eder alle!
7 - Men enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal.
8 - Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger, og gav Menneskene Gaver.
9 - Men dette: han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lave Egne.
10 - Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.
11 - Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere,
12 - til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse,
13 - indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder,
14 - at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, ved Menneskenes Spil, ved Trædskhed og Forførelsens Kunstgreb;
15 - men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
16 - af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og sammenheftet ved alle Forbindelsens Led, efter ethvert Lems tilmaalte Kraft, drager sin næring til Fremvæxt i Kjærlighed.
17 - Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
18 - formørkede i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse,
19 - hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Urenheds Bedrift, for Vindings Skyld.
20 - Men I have ikke saaledes lært Christus,
21 - dersom I ellers have hørt om ham, og ere oplærte i ham saaledes, som Sandheden er i Jesus:
22 - at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster;
23 - men fornyes i Eders Sinds Aand,
24 - og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25 - Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
26 - Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
27 - giver ikke heller Djævelen Rum!
28 - Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov.
29 - Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;
30 - og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
31 - Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder, med al Ondskab.
32 - Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christus.
