1 - Men jeg siger: saa længe Arvingen er et Barn, er der ingen Forskjel mellem ham og Trællen, enddog han er Herre over alt Godset:
2 - men han er under Formyndere og Huusholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 - Saaledes stode og vi, saalænge vi vare Børn, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 - Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 - paa det han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse,
6 - Eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i Eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7 - Saa at du ikke længer er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christus.
8 - Vel sandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Væsen ere Guder.
9 - Men nu, da I kjende Gud, ja, meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter forfra ville gjøre Eder til Trælle?
10 - I tage vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
11 - Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjeves paa Eder.
12 - Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I, Brødre! jeg beder Eder: I have ingen Uret gjort mig.
13 - Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
14 - og for denne Prøvelse i mit Kjød ringeagtede I mig ikke og forhaanede mig ikke, men I annammede mig som en Guds Engel, som Christus Jesus.
15 - Hvor prisede I Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.
16 - Et jeg da nu bleven Eders Fjende, fordi jeg siger Eder Sandheden?
17 - De ere nidkjære for Eder, dog ikke til det Bedste; men de ville udelukke Eder, at I skulle være nidkjære efter dem.
18 - Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.
19 - Mine Børn, hvilke jeg atter føder med Smerte, indtil Christus faaer sin Skikkelse i Eder!
20 - Gid jeg nu var tilstede hos Eder, og kunde omskifte min Røst; thi jeg er tvivlraadig om Eder.
21 - Siger mig, I som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 - Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenestekvinden og een af den frie Kvinde.
23 - Men den af Tjenestekvinden var født efter Kjødet, den af den frie Kvinde efter Forjættelsen.
24 - Dette tyder paa noget Høiere. Thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 - Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia og svarer til det Jerusalem, som nu er og er i Trældom med sine Børn.
26 - Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder.
27 - Thi der er skrevet: vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden.
28 - Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isaak var.
29 - Ligesom dengang han, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var Født efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
30 - Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn.
31 - Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
