1 - Mine Brødre! ikke mange af Eder blive Lærere, vidende, at vi skulle faae større Ansvar.
2 - Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til at holde det ganske Legeme i Tømme.
3 - See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.
4 - See, ogsaa Skibene, enddog de ere saa store og drives af stærke Veir, vendes med et saae lidet Roer, hvor Styrmandens Fart vil hen.
5 - Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6 - Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed! Saaledes er Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og sætter Slægt efter Slægt i Brand, selv sat i Brand af Helvede.
7 - Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
8 - men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
9 - Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.
10 - Af dem samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være.
11 - Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beeskt?
12 - Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
13 - Er Nogen viis og forstandig iblandt Eder, han vise ved god Omgængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
14 - Men have I beesk Nid og Kivagtighed i Eders Hjerter, de roser Eder ikke, eller lyver mod Sandheden.
15 - Denne er ikke Viisdommen, som kommer ovenfra, men jordisk, kjødelig, djævelsk;
16 - thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al ond Handel.
17 - Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
18 - Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
