1 - Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke heraf, af Eders Lyster, som stride i Eders Lemmer?
2 - I begjere, og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid; og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede.
3 - I bede, og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i Eders Vellyster.
4 - I Hoerkarle og Hoerkvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 - Eller mene I, at Skriften taler forgjeves? mon den Aand, som boer i os, opvækker Avind? Den giver jo større Naade.
6 - Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
7 - Værer derfor Gud underdanige; staaer Djævelen imod, saa skal han flye fra Eder.
8 - Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!
9 - Jamrer og sørger og græder; Eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!
10 - Ydmyger Eder for Herren, saa skal han ophøie Eder.
11 - Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
12 - Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordærve; hvo er du, som dømmer den Anden?
13 - Nu velan, I som sige: i Dag eller i Morgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde;
14 - I, som ikke vide, hvad i Morgen skee skal; thi hvad er Eders Liv? det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder.
15 - I den Sted I skulde sige: dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det.
16 - Men nu rose I Eder i Eders Hovmodighed; al saadan Roes er ond.
17 - Derfor, hvo som veed at gjøre Godt, og gjør det ikke, ham er det Synd.