1 - Men der laae En syg, Lazarus af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søstre, vare.
2 - (Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg).
3 - Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er syg.
4 - Men der Jesus det hørte, sagde han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
5 - Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 - Der han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var.
7 - Siden efter sagde han til Disciplene: lader os drage til Judæa igjen.
8 - Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?
9 - Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om Dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys.
10 - Men vandrer Nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.
11 - Dette talede han, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne.
12 - Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karsk.
13 - Men Jesus talede om hans Død; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn.
14 - Derefter sagde da Jesus dem reent ud: Lazarus er død!
15 - Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe: men lader os gaae til ham!
16 - Da sagde Thomas, (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.
17 - Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage.
18 - (Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra).
19 - Og mange Jøder vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
20 - Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham imøde; men Maria blev siddende i Huset.
21 - Da sagde Martha til Jesus: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 - Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig.
23 - Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae.
24 - Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstandelsen paa den yderste Dag.
25 - Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
26 - Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døde evindeligen. Troer du dette?
27 - Hun siger til ham: ja Herre! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden.
28 - Og der hun dette havde sagt, gik hun bort og kaldte hemmeligen sin Søster Maria og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig.
29 - Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
30 - (Men Jesus var ikke endnu kommen til Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham.)
31 - Da nu Jøderne, som var hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: hun gaaer bort til Graven for at græde der.
32 - Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
33 - Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, rørtes han i Aanden, og blev heftig bevæget og sagde:
34 - hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see.
35 - Jesus græd.
36 - Da sagde Jøderne: see, hvor han elskede ham!
37 - Men nogle af dem sagde: kunde ikke han, som aabnede den Blindes Øine, have gjort, at og denne ikke var død?
38 - Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor.
39 - Jesus sagde: tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage.
40 - Jesus sagde til hende: sagde jeg ikke, at dersom du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed?
41 - Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver hørt mig.
42 - Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du haver udsendt mig.
43 - Og der han havde sagt dette, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!
44 - Og den Døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae.
45 - Derfor troede mange paa ham af de Jøder, som vare komne til Maria, og havde seet de Ting, som Jesus havde gjort.
46 - Men nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort.
47 - Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
48 - Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham; og Romerne skulle komme og tage baade vort land og Folk.
49 - Men een af dem, Caiphas, som var dette Aars Ypperstepræst, sagde til dem:
50 - I forstaae slet Intet; ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folket, og at ikke det ganske Folk skal fordærves.
51 - Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde døde for Folket.
52 - Og ikke for Folket alene; men paa det han og skulde samle de adspredte Guds Børn til een Hob.
53 - Fra den Dag af raadsloge de derfor om at ihjelslaae ham.
54 - Da vandrede Jesus ikke mere frit iblandt Jøderne, men gik derfra til en Egn nær ved Ørken, til en Stad, som kaldes Ephraim; og han blev der nogen Tid med sine Disciple.
55 - Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken, for at rense sig.
56 - Da ledte de efter Jesus og talede med hverandre, der de stode i Templet: hvad tykkes Eder, at han kommer ikke til Høitiden?
57 - Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, at de kunde gribe ham.
