1 - Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalene aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven.
2 - Da løb hun og kom til Simon Peter og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: de have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham.
3 - Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.
4 - Men de Tvende løb tilsammen, og den anden Discipel løb foran, fastere end Peter, og kom først til Graven.
5 - Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind.
6 - Da kom Simon Peter, som fulgte ham, og gik ind i Graven, og saae Linklæderne ligge,
7 - og Svededugen, som havde paa sit Hoved, ikke liggende hos Linklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv.
8 - Nu gik da og den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og saae og troede.
9 - Thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
10 - Da gik Disciplene atter hen til Deres.
11 - Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; og som hun græd, kigede hun ind i Graven,
12 - og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 - Og de sagde til hende: Kvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.
14 - Og der hun det havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesus staae der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 - Jesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham.
16 - Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig, og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester.
17 - Jesus siger til hende: rør ikke ved mig, thi jeg er ikke endnu opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: jeg farer op til min Fader og Eders Fader, og til min Gud og Eders Gud.
18 - Men Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette.
19 - Men om Aftenen paa den samme Dag, som var den første i Ugen, da Dørene vare lukte, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med Eder!
20 - Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, at de saae Herren.
21 - Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med Eder! ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg Eder.
22 - Og der han dette sagde, aandede han paa dem og siger til dem: annammer den Hellig Aand!
23 - Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladne, og hvem I beholde dem, ere de beholdne.
24 - Men Thomas, een af de Tolv, hvilket betyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus kom.
25 - Derfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren. Men han sagde til dem: uden jeg faaer seet Naglegabet i hans Hænder, og stikker min Finger i Naglegabet, og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe.
26 - Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder!
27 - Derefter siger han til Thomas: ræk din Finger hid, og see mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
28 - Og Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud!
29 - Jesus siger til ham: efterdi du haver seet mig, Thomas! haver du troet; salige ere du, som ikke have seet, og dog troet.
30 - Desuden har Jesus og gjort mange andre Tegn for sine Disciples Aasyn, som ikke ere skrevne i denne Bog.
31 - Men dette er skrevet, at I skulle troe, at Jesus er den Christus, den Guds Søn, og at I, som troe, skulle have Livet i hans Navn.
