1 - Men der var en Mand af Pharisæerne, han hedte Nicodemus, en Øverste iblandt Jøderne.
2 - Han kom til Jesus om Natten og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er en Lærer, kommen fra Gud; thi Ingen kan gjøre de Tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
3 - Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født paa ny, kan han ikke see Guds Rige.
4 - Nicodemus siger til ham: hvorledes kan et Menneske fødes, naar han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv, og fødes?
5 - Jesus svarede: sandelig, sandelig siger jeg dig: uden Nogen bliver født af Vand og Aand, kan han ikke indkomme i Guds Rige.
6 - Hvad som født er af Kjødet, er Kjød; og hvad som er født af Aanden, er Aand.
7 - Forundre dig ikke, at jeg sagde til dig: det bør Eder at fødes paa ny.
8 - Veiret blæser, hvorhen det vil, og du hører dets Susen, men du veed ikke hvorfra det kommer, og hvor det farer hen; saaledes er det med hver, som er født af Aanden.
9 - Nicodemus svarede og sagde til ham: hvorledes kan dette skee?
10 - Jesus svarede og sagde til ham: er du en Israels Lærer, og veed ikke dette?
11 - Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
12 - Dersom jeg siger Eder de jordiske Ting, og I ikke troe, hvorledes skulde I troe, om jeg sagde Eder de himmelske?
13 - Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
14 - Og ligesom Moses ophøiede Slangen i Ørken, saa bør det Menneskens Søn at ophøies,
15 - paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
16 - Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
17 - Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham.
18 - Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
19 - Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.
20 - Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises ham.
21 - Men hvo som øver Sandhed, kommer til Lyset, at hans Gjerninger maae blive aabenbarede; thi de ere gjorte i Gud.
22 - Derefter kom Jesus og hans Disciple til Judæas Land, og han opholdt sig der med dem, og døbte.
23 - Men ogsaa Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand; og de kom derhen og bleve døbte.
24 - Thi Johannes var ikke endnu kastet i Fængsel.
25 - Da opkom der en Tvist imellem Johannes’ Disciple og Jøderne om Renselsen.
26 - Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jorden, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
27 - Johannes svarede og sagde: et Menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen.
28 - I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: jeg er ikke den Christus, men at jeg er udsendt for ham.
29 - Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.
30 - Ham bør at voxe, men mig at forringes.
31 - Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden, og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
32 - Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
33 - Den, som annammer hans Vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru.
34 - Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden over al Maade.
35 - Faderen elsker Sønnen, og haver givet alle Ting i hans Haand.
36 - Hvo som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv; men hvo som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
