WeBible

1 - Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte flere end Johannes,

2 - (enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

3 - da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.

4 - Men han maatte reise igjennem Samaria.

5 - Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.

6 - Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.

7 - Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.

8 - Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.

9 - Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.

10 - Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.

11 - Kvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?

12 - Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?

13 - Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen,

14 - men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.

15 - Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste, og ikke komme hid for at drage op.

16 - Jesus siger til hende: gak bort, kald din Mand og kom hid.

17 - Kvinden svarede og sagde: jeg haver ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg haver ingen Mand.

18 - Thi du haver havt fem Mænd; og den, som du nu haver, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.

19 - Kvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.

20 - Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.

21 - Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.

22 - I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.

23 - Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede.

24 - Gud er en Aand; og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.

25 - Kvinden siger til ham: jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.

26 - Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig.

27 - Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad spørger du? eller, hvad taler du med hende?

28 - Da lod Kvinden sit Vandkar staae, og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:

29 - kommer, seer et Menneske, som haver sagt mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være den Christus?

30 - Da gik de ud af Staden og kom til ham.

31 - Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!

32 - Men han sagde til dem: jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.

33 - Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?

34 - Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.

35 - Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne: de ere allerede hvide til Høsten.

36 - Og hvo som høster, faaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

37 - Thi herudi er hiint Ord sandt: En saaer, og en Anden høster.

38 - Jeg haver udsendt Eder, at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.

39 - Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.

40 - Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.

41 - Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.

42 - Og de sagde til Kvinden: vi troe nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.

43 - Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.

44 - Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.

45 - Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.

46 - Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.

47 - Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.

48 - Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.

49 - Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer.

50 - Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

51 - Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: dit Barn lever.

52 - Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.

53 - Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.

54 - Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.