1 - Der Herren nu erfarede, at Pharisæerne havde hørt, at Jesus gjorde flere Disciple og døbte flere end Johannes,
2 - (enddog Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3 - da forlod han Judæa og drog atter hen til Galilæa.
4 - Men han maatte reise igjennem Samaria.
5 - Da kom han til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph sin Søn.
6 - Men der var Jakobs Brønd. Der Jesus da var træt af Reisen, satte han sig ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7 - Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.
8 - Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.
9 - Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.
10 - Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
11 - Kvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
12 - Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg?
13 - Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen,
14 - men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.
15 - Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste, og ikke komme hid for at drage op.
16 - Jesus siger til hende: gak bort, kald din Mand og kom hid.
17 - Kvinden svarede og sagde: jeg haver ingen Mand. Jesus siger til hende: du talede ret: jeg haver ingen Mand.
18 - Thi du haver havt fem Mænd; og den, som du nu haver, er ikke din Mand. Det sagde du sandt.
19 - Kvinden siger til ham: Herre! jeg seer, at du er en Prophet.
20 - Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.
21 - Jesus siger til hende: Kvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem, skulle tilbede Faderen.
22 - I tilbede det, som I ikke kjende; vi tilbede det, som vi kjende; thi Saliggjørelsen kommer fra Jøderne.
23 - Men den Time kommer, ja er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi Faderen søger saadanne, som ham saaledes tilbede.
24 - Gud er en Aand; og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.
25 - Kvinden siger til ham: jeg veed, at Messias kommer, (hvilket betyder Christus); naar han kommer, skal hen kundgjøre os alle Ting.
26 - Jesus siger til hende: ham er jeg, som taler med dig.
27 - Og i det samme kom hans Disciple, og forundrede sig, at han talede med Kvinden; dog sagde Ingen: hvad spørger du? eller, hvad taler du med hende?
28 - Da lod Kvinden sit Vandkar staae, og gik ind i Staden og sagde til Menneskene der:
29 - kommer, seer et Menneske, som haver sagt mig alt det, jeg haver gjort; mon denne ikke være den Christus?
30 - Da gik de ud af Staden og kom til ham.
31 - Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
32 - Men han sagde til dem: jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
33 - Da sagde Disciplene til hverandre: mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
34 - Jesus sagde til dem: min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
35 - Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne: de ere allerede hvide til Høsten.
36 - Og hvo som høster, faaer Løn, og samler Frugt til et evigt Liv; paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
37 - Thi herudi er hiint Ord sandt: En saaer, og en Anden høster.
38 - Jeg haver udsendt Eder, at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
39 - Men mange Samaritaner af den samme Stad troede paa ham for Kvindens tales Skyld, som vidnede: han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
40 - Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham, at han vilde blive hos dem; og han blev der to Dage.
41 - Og mange Flere troede for hans Tales Skyld.
42 - Og de sagde til Kvinden: vi troe nu ikke længere for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vide, at denne er sandelig den Verdens Frelser, den Christus.
43 - Men efter to Dage gik han derfra og drog til Galilæa.
44 - Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit Fædreneland.
45 - Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
46 - Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en kongelig Tjener, hvis Søn laae syg i Capernaum.
47 - Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme og helbrede hans Søn; thi han var nær Døden.
48 - Da sagde Jesus til ham: dersom I ikke see Tegn og Undergjerninger, ville I ikke troe.
49 - Manden sagde til ham: Herre! kom, før mit Barn døer.
50 - Jesus siger til ham: gak bort, din Søn lever. Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51 - Men idet han nu drog bort, mødte hans Tjenere ham, og forkyndte og sagde: dit Barn lever.
52 - Da udspurgte han af dem den Time, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
53 - Da mærkede Faderen, at det var skeet paa den samme Time, paa hvilken Jesus havde sagt til ham: din Søn lever! og han troede selv og hans ganske Huus.
54 - Dette fik andet Tegn gjorde Jesus, der han var kommen fra Judæa til Galilæa.
