1 - Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,
2 - saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Øienvidner og Ordets Tjenere:
3 - saa haver ogsaa jeg anseet for godt, efter nøie at have udforsket Alt forfra, i Sammenhæng at skrive dig derom, ædle Theophilus!
4 - paa det du kan indsee Visheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligen underviist.
5 - I Herodes’, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abias Skifte ved Navn Zacharias; og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 - Men de vare begge retfærdige for Gud, og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger
7 - Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge bedagede.
8 - Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede i sin Skiftes Orden for Gud,
9 - tilfaldt Røgningen ham efter Præstedommets Sædvane, og han gik ind i Herrens Tempel.
10 - Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor under Røgningen.
11 - Men Herrens Engel aabenbaredes for ham, og stod ved den høire Side af Røgelsealteret.
12 - Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13 - Men Engelen sagde til ham: frygt ikke, Zacharias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 - Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 - Thi han skal være stor for Herren: Viin og stærk Drik skal han ei drikke, og han skal fyldes med den Hellig Aand, alt fra Moders Liv,
16 - og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17 - Og han skal gaae frem for ham i Elias’ Aand og Kraft, at vende Fædrenes Hjerter til Børnene, og de Gjenstridige til de Retfærdiges Sind, at berede Herren et velskikket Folk.
18 - Og Zacharias sagde til Engelen: hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er bedaget.
19 - Og Engelen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og jeg er udsendt, at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
20 - Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
21 - Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22 - Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem, og forblev stum.
23 - Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
24 - Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder, og sagde:
25 - saaledes haver Herren gjort imod mig i de Dage, da han saae til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26 - Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 - til en Jomfru, som var trolovet en Mand ved Navn Joseph, af Davids Huus; og Jomfruen hedte Maria.
28 - Og Engelen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Kvinderne!
29 - Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulle være for en Hilsen.
30 - Og Engelen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31 - Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 - Han skal blive stor, og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33 - Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
34 - Men Maria sagde til Engelen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand?
35 - Og Engelen svarede og sagde til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36 - Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 - Thi Intet kan være umuligt for Gud.
38 - Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
39 - Men Maria stod op i de samme Dage, og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
40 - Og hun kom ind i Zacharias’ Huus og hilsede Elisabeth.
41 - Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand,
42 - og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.
43 - Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig?
44 - Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 - Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46 - Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren;
47 - og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser;
48 - thi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig;
49 - thi han, den Mægtige, haver gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt;
50 - og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 - Han haver øvet Magt med sin Arm; han haver adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 - Han haver nedstødt de Mægtige af Thronerne, og ophøiet de Ringe.
53 - De Hungrige haver han opfyldt med gode Gaver, og de Rige haver han afviist tomme.
54 - Han haver antaget sig sin Tjener Israel, og ihukommet sin Barmhjertighed,
55 - (som han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid.
56 - Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder, og hun drog til sit Huus igjen.
57 - Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 - Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædte sig med hende.
59 - Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias.
60 - Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61 - Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
62 - Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
63 - Og han begjerede en Tavle, og skrev disse Ord, og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64 - Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65 - Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 - Og Alle, som det hørte, lagde det paa deres Hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 - Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde:
68 - Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69 - og haver opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,
70 - som han talede ved sine hellige Propheters Mund fra fordums Tid;
71 - en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade;
72 - at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre, og tænke paa sin hellige Pagt,
73 - efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 - at vi friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75 - i Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.
76 - Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn, at berede hans Veie,
77 - at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse,
78 - formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
79 - for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
80 - Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
