1 - Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer.
2 - Og Jesus svarede og sagde til dem: mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette?
3 - Nei, siger jeg Eder; Men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
4 - Eller de Atten, som taarnet i Siloam faldt paa og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem?
5 - Nei, siger jeg Eder; men dersom I ikke omvende Eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
6 - Men han sagde denne Lignelse: En havde et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom, og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.
7 - Men han sagde til Viingaardsmanden: see, jeg er nu i tre Aar kommen og har ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om, hvi skal det og gjøre Jorden unyttig?
8 - Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae endnu dette Aar, indtil jeg faaer gravet om det og gjødet det,
9 - om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
10 - Men han lærte i een af Synagogerne paa Sabbaten.
11 - Og see, der var en Kvinde, som havde havt en Sygdoms Aand i atten Aar, og hun var kroget og kunde aldeles ikke rette sig op.
12 - Men der Jesus saae hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Kvinde, du er løst fra din Sygdom.
13 - Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
14 - Da svarede Synagogforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte paa Sabbaten, og sagde til Folket: der ere sex Dage, paa hvilke man bør arbeide; kommer derfor paa dem og lader Eder helbrede, og ikke paa Sabbatsdagen.
15 - Da svarede Herren ham og sagde: du Øienskalk! løser ikke hver iblandt Eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben paa Sabbaten og fører dem til Vands?
16 - Men denne, som er en Abrahams Datter, hvilken Satanas havde bundet, see, i atten Aar, burde hun ikke løses af dette Baand paa Sabbatsdagen?
17 - Og der han dette sagde, bleve Alle beskæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædte sig over alle de herlige Gjerninger, som gjordes af ham.
18 - Men han sagde: hvad er Guds Rige ligt? og hvorved skal jeg ligne det?
19 - Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.
20 - Og han sagde atter: hvorved skal jeg ligne Guds Rige?
21 - Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Kvinde tog og nedlagde i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
22 - Og han gik igjennem Stæder og Byer, og lærte og tog Veien til Jerusalem.
23 - Men En sagde til ham: Herre! mon de ere faa, som blive salige? Da sagde han til dem:
24 - Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg Eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.
25 - Efterat Huusbonden er staaet op og haver tillukt Døren, og I da komme til at staae udenfor og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! da skal han svare og sige til Eder: jeg kjender Eder ikke, hveden I ere.
26 - Da skulle I begynde at sige: vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.
27 - Og han skal svare: jeg siger Eder, jeg kjender Eder ikke, hveden I ere; viger fra mig, alle I, som gjøre Uret!
28 - Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isaak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men Eder at være udstødte udenfor.
29 - Og de skulle komme fra Øster og Vester, og fra Nord og Sønder, og sidde tilbords i Guds Rige.
30 - Og see, der ere Sidste, som skulle være de Første, og der ere Første, som skulle være de Sidste.
31 - Paa den samme Dag kom nogle Pharisæer og sagde til ham: gak bort, og drag herfra! thi Herodes vil ihjelslaae dig.
32 - Og han sagde til dem: gaaer hen og siger den Ræv: see, jeg uddriver Djævle, og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og paa den tredie Dag fuldendes jeg.
33 - Dog bør det mig at vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det skeer ikke, at en Prophet omkommes udenfor Jerusalem.
34 - Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheter og stener dem, som ere sendte til dig: hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne; men I vilde ikke.
35 - See, Eders Huus skal lades Eder øde. Men sandelig siger jeg Eder: I skulle ikke see mig, indtil Tiden kommer, naar I skulle sige: velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
