1 - Men han sagde til Disciplene: det er umuligt, at Foragelser ei skulle komme; men vee den, ved hvilken de komme!
2 - Det var ham bedre, om en Møllesteen blev hængt om hans Hals, og han blev kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse Smaa.
3 - Vogter Eder selv. Men dersom din Broder synder imod dig, straf ham; og dersom han omvender sig, da tilgiv ham.
4 - Og dersom han syv Gange om Dagen syndede imod dig og syv Gange om Dagen vender tilbage til dig og siger: det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
5 - Og Apostlerne sagde til Herren: forøg os Troen.
6 - Men Herren sagde: dersom I havde tro som et Senepskorn, da kunde I sige til dette Morbærtræ: ryk dig op med Rod, og plant dig i Havet; og det skulde være Eder lydigt.
7 - Men hvo af Eder, som haver en Tjener, der pløier eller vogter Kvæg, siger strax til ham, naar han kommer hjem af Marken: gak hen og sæt dig tilbords?
8 - Mon han ikke snarere sige til ham: bered det, jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg æder og drikker; og derefter maa du æde og drikke?
9 - Mon han takke denne Tjener, at han gjorde det, som var ham befalet? Jeg mener det ikke.
10 - Ligesaa og I, naar I have gjort alle Ting, som Eder ere befalede, siger: vi ere unyttige Tjenere; thi vi gjorde det, som vi vare skyldige at gjøre.
11 - Og det begav sig, der han reiste til Jerusalem, da drog han midt igjennem Samaria og Galilæa.
12 - Og der han kom til en By, mødte han ti spedalske Mænd, som stode langt borte.
13 - Og de opløftede Røsten og sagde: Jesus, Mester, forbarm dig over os!
14 - Og der han saae dem, sagde ham til dem: gaaer hen og beteer Eder for Præsterne. Og det skete, der de gik bort, bleve de rensede.
15 - Men een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage, og prisede Gud med høi Røst.
16 - Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 - Da svarede Jesus og sagde: bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni?
18 - Bleve ellers Ingen fundne, som vendte tilbage at give Gud Ære, uden denne Fremmede?
19 - Og han sagde til ham: staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig!
20 - Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21 - De skulle ikke heller sige: see her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er inden i Eder.
22 - Men han sagde til Disciplene: de Dage skulle komme, da I skulle begjere at see een af Menneskens Søns Dage, og I skulle ikke see den.
23 - Og de skulle sige til Eder: see her, eller see der er han; men gaaer ikke hen, og følger ikke heller.
24 - Thi ligesom Lynet, som lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
25 - Men ham bør det først at lide meget og forskydes af denne Slægt.
26 - Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
27 - De aade, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.
28 - Desligeste og som det skete i Loths Dage: de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede;
29 - men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl af Himmelen, og ødelagde dem alle.
30 - Saaledes skal det være paa den Dag, Menneskens Søn aabenbares.
31 - Paa den samme Dag, hvo som er paa Taget og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem! og desligeste hvo som er paa Marken vende ikke om til det, som er bag ham.
32 - Kommer Loths Hustru ihu.
33 - Hvo som søger at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister det, skal holde det ved Live.
34 - Jeg siger Eder: i den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
35 - To Kvinder skulle male tilsammen; den ene skal annammes, og den anden skal lades tilbage.
36 - To skulle være paa Marken; den Ene skal annammes, og den Anden skal lades tilbage.
37 - Og de svarede og sagde til ham: hvor, Herre? Men han sagde til dem: hvor Kroppen er, der skulle Ørnene forsamles.
