1 - Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man bør altid bede, og ikke blive træt.
2 - Og han sagde: der var en Dommer i en Stad, som frygtede ikke Gud, og undsaae sig ikke for noget Menneske.
3 - Men der var en Enke i den samme Stad, og hun kom til ham og sagde: skaf mig Ret over min Modstander.
4 - Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske,
5 - dog, efterdi denne Enke gjør mig megen Besvær, vil jeg skaffe hende Ret, at hun ikke uden Ophør skal komme og plage mig.
6 - Men Herren sagde: hører, hvad den uretfærdige Dommer siger.
7 - Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
8 - Jeg siger Eder, at han skal snart skaffe dem Ret. Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
9 - Men han sagde og til Nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede Andre, denne Lignelse:
10 - der gik to Mennesker op til Templet at bede; den Ene var en Pharisæer, og den Anden en Tolder.
11 - Pharisæeren stod for sig selv, og bad saaledes: jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle eller og som denne Tolder.
12 - Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier.
13 - Og Tolderen stod langt borte, og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14 - Jeg siger Eder: denne gik retfærdiggjort hjem til sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
15 - Men de bare og smaa Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
16 - Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 - Sandelig siger jeg Eder: hvo som ikke annammer Guds Rige som et Barn kommer ingenlunde derind.
18 - Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
19 - Men Jesus sagde til ham: hvi kalder du mig god? Ingen er god uden Een, det er Gud.
20 - Du veed Budene: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
21 - Da sagde han: dette haver jeg holdet altsammen fra min Ungdom af.
22 - Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: endnu fattes dig Eet: sælg alt det, du haver, og uddeel det til Fattige, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23 - Men der han det hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24 - Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige;
25 - thi det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige.
26 - Men de, som hørte det, sagde: hvo kan da blive salig?
27 - Men han sagde: hvad som er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.
28 - Men Peter sagde: see, vi have forladt Alting og fulgt dig.
29 - Men hans sagde til dem: sandelig siger jeg Eder: der er Ingen, som haver forladt Huus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
30 - som jo skal annamme det mange Fold igjen i denne Tid, og i den til kommende Verden et evigt Liv.
31 - Men han tog de Tolv til sig og sagde til dem: see, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne Ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.
32 - Thi han skal overantvordes Hedningerne og bespottes, forhaanes og bespyttes,
33 - og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham; og tredie Dag skal han opstaae.
34 - Men de fattede Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 - Men det skete, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36 - Og der denne hørte Folket gaae forbi, spurgte han, hvad dette var?
37 - Men de forkyndte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 - Og han raabte og sagde: Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
39 - Og de, som gik foran, truede ham, at han skulle tie; men desto mere raabte han: du Davids Søn, forbarm dig over mig!
40 - Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 - hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre! at jeg maa blive seende.
42 - Og Jesus sagde til ham: bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 - Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.