1 - Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
2 - Men han saae og en fattig Enke, som lagde to Skjerve deri.
3 - Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke haver lagt Mere end alle.
4 - Thi alle disse have lagt af deres Overflod som Gaver for Gud; men denne haver af sin Armod lagt al sin Eiendom.
5 - Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:
6 - hvad angaaer disse Ting, som I skue, skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
7 - Da spurgte de ham og sagde: Mester! naar skal dette da være? og hvilket er Tegnet, naar dette skal skee?
8 - Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem.
9 - Men naar I høre om Krig og Oprør, forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.
10 - Da, sagde han til dem, skal Folk reise sig mod Folk, og Rige mod Rige.
11 - Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentse, og skee skrækkelige Ting og store Tegn af Himmelen.
12 - Men før alt dette skulle de lægge Haand paa Eder, og forfølge og overantvordede Eder i Synagoger og Fængsler, og føre Eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.
13 - Men det skal vederfares Eder til et Vidnesbyrd.
14 - Lægger det da paa Hjerte, at I ikke forud betænkte, hvorledes I skulle forsvare Eder.
15 - Thi jeg vil give Eder Mund og Viisdom, hvilken alle Eders Modstandere ikke skulle kunne modsige og ei modstaae.
16 - Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slaae Nogle af Eder ihjel.
17 - Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld.
18 - Dog ikke et Haar af Eders Hoved skal forkomme.
19 - Ved Eders Bestandighed bevarer Eders Sjæle.
20 - Men naar I see Jerusalem rundt omkring beleiret af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21 - De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene; og de, som ere midt i Staden, vige derudfra; og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den!
22 - Thi disse ere Hevnens Dage, da Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.
23 - Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24 - Og de skulle falde for Sværdets Eg, og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25 - Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,
26 - naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
27 - Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.
28 - Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op, og opløfter Eders Hoveder, efterdi Eders Forløsning stunder til.
29 - Og han sagde dem en Lignelse: seer Figentræet og alle Træer;
30 - Naar de springe ud, da skjønne I af Eder selv, at sommeren nu er nær.
31 - Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da kjende I, at Guds Rige er nær.
32 - Sandelig siger jeg Eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.
33 - Himmelen og Jorden skulle forgaae; men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
34 - Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder.
35 - Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord.
36 - Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skee skulle, og til at bestaae for Menneskens Søn.
37 - Men han lærte om Dagene i Templet, men om Nætterne gik han ud, og opholdt sig Natten over paa det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38 - Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.
