WeBible

1 - Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

2 - Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

3 - Men Satanas foer i Judas med Tilnavn Ischariotes, som var en af de Tolv.

4 - Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

5 - Og de bleve glade, og lovede at give ham Penge.

6 - Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

7 - Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man burde slagte Paaskelammet.

8 - Og han sendte Peter og Johannes og sagde: gaaer hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne æde det.

9 - Men de sagde til ham: hvor vil du, at vi skulle berede det?

10 - Men han sagde til dem: see, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham i Huset, hvor han gaaer ind,

11 - og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?

12 - Og han skal vise Eder en stor Sal tillavet; der bereder det.

13 - Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

14 - Og der Timen kom, satte han sig tilbords, og de tolv Apostler med ham.

15 - Og han sagde til dem: jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med Eder, førend jeg lider.

16 - Thi jeg siger Eder, at jeg skal ingenlunde mere æde af det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.

17 - Og han tog Kalken, takkede og sagde: tager dette, og deler det imellem Eder.

18 - Thi jeg siger Eder, at jeg skal ikke drikke af Viintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.

19 - Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem det og sagde: dette er mit Legeme, hvilket gives for Eder; dette gjører til min Ihukommelse.

20 - Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: denne Kalk er det Nye Testament i mit Blod, hvilket udgydes for Eder.

21 - Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.

22 - Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!

23 - Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre?

24 - Der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem skulde holdes for at være den Største?

25 - Men han sagde til dem: Folkenes Konger herske over dem, og de, som have Magt over dem, kaldes naadige Herrer.

26 - I derimod ikke saaledes; men den Største iblandt Eder være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.

27 - Thi hvilken er størst: den, som sidder tilbords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er i blandt Eder som den, der tjener.

28 - Men I ere de, som ere blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.

29 - Og jeg beskikker Eder Riget, ligesom min Fader beskikkede mig det,

30 - at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige, og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

31 - Men Herren sagde: Simon, Simon! see, Satanas begjerede Eder, at sigte Eder som Hvede.

32 - Men jeg bad for dig, at din Tro skal ikke aflade; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre.

33 - Men han sagde til ham: Herre! jeg er rede at gaae med dig, baade i Fængsel og i Døden.

34 - Men han sagde: Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange haver negtet, at du kjender mig.

35 - Og han sagde til dem; der jeg udsendte Eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes Eder Noget? Men de sagde: Intet.

36 - Da sagde han til dem: men nu, hvo som har en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo som ikke haver Sværd, sælge sit Klædebon, og kjøbe et.

37 - Thi jeg siger Eder: det bør endnu fuldkommes paa mig, hvad skrevet er: han er og regnet iblandt Overtrædere; thi hvad der er skrevet om mig, haver Ende.

38 - Men de sagde: Herre! see, her ere to Sværd. Men han sagde til dem: det er nok.

39 - Og han gik ud, og gik efter Sædvane til Oliebjerget; men hans Disciple fulgte ham ogsaa.

40 - Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

41 - Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

42 - Fader, vilde du tage denne Kalk, fra mig! dog skee ikke min Villie, men din!

43 - Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.

44 - Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

45 - Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

46 - Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.

47 - Men der han endnu talede, see, da kom Skaren; og een af de Tolv, ved Navn Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

48 - Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

49 - Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?

50 - Og een af dem slog den Ypperstepræstes Tjener, og afhuggede hans høire Øre.

51 - Men Jesus svarede og sagde: tillader dem saa vidt! Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

52 - Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne som mod en Røver med Sværd og Stænger.

53 - Der jeg var dagligen hos Eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er Eders Time og Mørkets Magt.

54 - Men de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i den Ypperstepræstes Huus; men Peter fulgte langtfra efter.

55 - Men de tændte en Ild midt i Palladset, og satte sig tilsammen, og Peter sad midt iblandt dem.

56 - Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: denne var og med ham.

57 - Men han fornegtede ham og sagde: Kvinde! jeg kjender ham ikke.

58 - Og lidet derefter saae en Anden ham og sagde: du er og een af dem; men Peter sagde: Menneske! jeg er det ikke.

59 - Og henved en Time derefter bekræftede en Anden hardt og sagde: i Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.

60 - Men Peter sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.

61 - Og Herren vendte sig, og saae paa Peter; og Peter kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

62 - Og Peter gik udenfor og græd bitterligen.

63 - Og de Mænd, som holdt Jesus, bespottede ham og sloge ham.

64 - Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: spaa, hvo er den, som dig slog?

65 - Og mange andre Bespottelser sagde de imod ham.

66 - Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad,

67 - og sagde: er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: siger jeg Eder det, troe I det ikke.

68 - Men om jeg og spørger, svare I mig ikke, eller lade mig løs.

69 - Fra nu af skal Menneskens Søn sidde hos Guds Krafts høire Haand.

70 - Men de sagde alle: er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.

71 - Men de sagde: hvad have vi ydermere Vidnesbyrd behov? thi vi have selv hørt det af hans Mund.