WeBible

1 - Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var,

2 - ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.

3 - Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.

4 - Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.

5 - Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle, som bekjendte deres Synder.

6 - Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning.

7 - og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.

8 - Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig Aand.

9 - Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbtes af Johannes i Jordan.

10 - Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

11 - Og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.

12 - Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.

13 - Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

14 - Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,

15 - og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.

16 - Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).

17 - Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.

18 - Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.

19 - Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus’ Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;

20 - og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.

21 - Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

22 - og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

23 - Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,

24 - og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.

25 - Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham!

26 - Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.

27 - Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

28 - Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

29 - Og de gik strax ud af Synagogen, og kom i Simons og Andreas’ Huus, med Jakobus og Johannes.

30 - Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:

31 - og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.

32 - Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham,

33 - og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

34 - Og han helbredte Mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjendte ham.

35 - Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.

36 - Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

37 - Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

38 - Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.

39 - Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle.

40 - Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.

41 - Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen!

42 - Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

43 - Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,

44 - og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.

45 - Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udspredte Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegnefra kom de til ham.