1 - Jesu Christi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse var,
2 - ligesom skrevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig.
3 - Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.
4 - Johannes døbte i Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse.
5 - Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, alle, som bekjendte deres Synder.
6 - Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning.
7 - og prædikede og sagde: der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge.
8 - Vel har jeg døbt Eder med Vand, men han skal døbe Eder med den Hellig Aand.
9 - Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbtes af Johannes i Jordan.
10 - Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
11 - Og der skete en Røst fra Himlene: du er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.
12 - Og strax drev Aanden ham ud i Ørken.
13 - Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14 - Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guds Riges Evangelium,
15 - og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er nær; omvender Eder og troer paa Evangelium.
16 - Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, saae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere).
17 - Og Jesus sagde til dem: følger efter mig, saa vil jeg gjøre Eder til Menneske-Fiskere.
18 - Og de forlode strax deres Garn og fulgte ham.
19 - Og da han gik lidet frem derfra, saae han Jakobus, Zebedæus’ Søn, og hans Broder Johannes, at ogsaa de bødte deres Garn i Skibet;
20 - og han kaldte strax ad dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham.
21 - Og de gik ind i Capernaum, og strax paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
22 - og de forundrede sig saare paa hans Lærdom; thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
23 - Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit,
24 - og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesus af Nazareth? er du kommen at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
25 - Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham!
26 - Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham.
27 - Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
28 - Men hans Rygte kom strax ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa.
29 - Og de gik strax ud af Synagogen, og kom i Simons og Andreas’ Huus, med Jakobus og Johannes.
30 - Men Simons Hustrus Moder laae og havde Feber, og strax sagde de ham om hende:
31 - og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun gik dem tilhaande.
32 - Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de alle, som vare syge, og de Besatte til ham,
33 - og den ganske Stad var forsamlet for Døren.
34 - Og han helbredte Mange, som lede af mangehaande Sygdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævelene ikke tale; thi de kjendte ham.
35 - Og om Morgenen, længe før Dag, stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og bad der.
36 - Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37 - Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.
38 - Og han sagde til dem: lader os gaae til de nærmeste Smaastæder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er jeg kommen.
39 - Og han prædikede i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle.
40 - Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.
41 - Men Jesus ynkedes inderligen, og udrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen!
42 - Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.
43 - Og han drev ham strax fra sig, idet han bød ham strengeligen,
44 - og sagde til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gak hen, besee dig for Præsten, og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
45 - Men der han kom ud, begyndte han at fortælle Meget derom og udspredte Rygtet om denne Sag, saa at han ikke mere kunde gaae aabenbare ind i en Stad; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegnefra kom de til ham.
