WeBible

1 - Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:

2 - gaaer bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske haver siddet; løser det og fører det hid.

3 - Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gjøre I dette? da siger, at Herren haver det behov; saa skal han strax sende det hid.

4 - Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det.

5 - Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet?

6 - Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det.

7 - Og de førte Føllet til Jesus, og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa.

8 - Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre huggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.

9 - Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!

10 - Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!

11 - Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv.

12 - Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.

13 - Og han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade; da traadte han til, om han kunde finde Noget derpaa, og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

14 - Og Jesus talede til det: aldrig mere æde Nogen Frugt af dig! Og hans Disciple hørte det.

15 - Og de kom til Jerusalem; og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet, og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.

16 - Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.

17 - Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folkeslag? men I have gjort det til en Røverkule.

18 - Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det, og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

19 - Og da det var blevet Aften, gik han udenfor Staden.

20 - Og om Morgenen, da de gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Roden af.

21 - Og da Peter kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see Figentræet, det, du forbandede, er visnet.

22 - Og Jesus svarede og sagde til dem: haver Tro til Gud.

23 - Thi sandelig siger jeg Eder: at hvo som vilde sige til dette Bjerg: løft dig op, og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde.

24 - Derfor siger jeg Eder: Alt, hvad I begjere i Bønnen, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares Eder.

25 - Og naar I staae og bede, forlader, dersom I have Noget imod Nogen, at og Eders Fader, som er i Himlene, maa forlade Eder Eders Overtrædelser.

26 - Men dersom I ikke forlade, skal Eders Fader, som er i Himlene, ei heller forlade Eder Eders Overtrædelser.

27 - Og de kom atter til Jerusalem; og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.

28 - Og de sagde til ham: af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne magt, at du gjør disse Ting.

29 - Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil spørge Eder om een Sag, og svarer mig, saa vil jeg og sige Eder, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.

30 - Johannes’ Daab, var den af Himmelen eller af Mennesker? Svarer mig.

31 - Og de tænkte ved sig selv og sagde: sige vi, den var af Himmelen, da siger han: hvi troede I ham da ikke?

32 - Men sige vi, den var af Mennesker, da frygtede de for for Folket; thi Alle holdt for, at Johannes virkelig var en Prophet.

33 - Og de svarede og sagde til Jesus: vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde dem: saa siger jeg Eder og ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.