1 - Og nogle Dage derefter gik han atter ind i Capernaum, og der spurgtes, at han var hjemme.
2 - Og strax forsamledes Mange, saa at de ikke havde Rum, end ikke for Døren; og han talede Ordet til dem.
3 - Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der blev baaren af Fire.
4 - Og der de ikke kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, lode de Sengen ned, paa hvilken den Værkbrudne laae.
5 - Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladne.
6 - Men nogle af de Skriftkloge sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
7 - hvi taler denne saadanne Bespottelser? Hvo kan forlade Synder uden Een, det er Gud?
8 - Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: hvi tænke I Saadant i Eders Hjerter?
9 - Hvilket er lettere, at sige til den Værkbrudne: Synderne ere dig forladne? eller at sige: staa op, og tag din Seng, og vandre?
10 - Men at I skulle vide, at Menneskens Søn haver Magt at forlade Synder paa Jorden, (sagde han til den Værkbrudne):
11 - jeg siger dig: staa op, og tag din Seng, og gak til dit Huus.
12 - Og han stod strax op, og tog Sengen, og gik ud for Alles Øine, saa de bleve alle forfærdede og prisede Gud og sagde: vi have aldrig seet Saadant.
13 - Og han gik ud igjen til Søen, og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
14 - Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæus’ Søn, siddende i Toldboden, og sagde til ham: følg mig. Og han stod op og fulgte ham.
15 - Og det begav sig, der han sad tilbords i hans Huus, satte og mange Toldere og Syndere sig tilbords med Jesus og hans Disciple; thi de vare mange og havde fulgt ham.
16 - Og der de Skriftkloge og Pharisæerne saae, at han aad med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple; hvad er det, at han æder og drikker med Toldere og Syndere?
17 - Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: de Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
18 - Og Johannes’ Disciple og Pharisæerne fastede, og de kom og sagde til ham: hvorfor faste Johannes’ Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19 - Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
20 - Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.
21 - Og Ingen bøder et gammelt Klædebon med en Klud af nyt Klæde, ellers river den nye Klud noget af det gamle, og Hullet bliver værre.
22 - Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.
23 - Og det begav sig, at han vandrede paa Sabbaten gennem Sæden, og hans Disciple begyndte, idet de gik, at plukke Ax.
24 - Og Pharisæerne sagde til ham: see, hvorfor gjøre de paa Sabbaten, hvad ikke er tilladt?
25 - Og han sagde til dem: have I aldrig læst hvad David gjorde, der han havde det behov, og selv hungrede og de, som vare med ham?
26 - Hvorledes han gik ind i Guds Huus, da Abiathar var Ypperstepræst, og aad Skuebrødene, hvilke det ikke er Nogen tilladt at æde uden Præsterne, og gav ogsaa dem, som vare med ham?
27 - Og han sagde til dem: Sabbaten blev til for Menneskets Skyld, ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.
28 - Saaledes er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.