WeBible

1 - Og han gik atter ind i Synagogen, og der var et Menneske, som havde en vissen Haand.

2 - Og de toge vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, paa det de kunde anklage ham.

3 - Og han sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: træd frem her i Midten.

4 - Og han sagde til ham: er det tilladt at gjøre godt paa Sabbaten, eller gjøre ondt? frelse et Liv, eller slaae ihjel? Men de taug.

5 - Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjerters Forhærdelse, og sagde til Mennesket: ræk din Haand ud! og han rakte den ud; og hans Haand blev karsk igjen som den anden.

6 - Og Pharisæerne gik ud og holdt strax Raad med de Herodianer mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

7 - Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen, og en stor Mængde fulgte ham fra Galilæa og fra Judæa,

8 - og fra Jerusalem og fra Idumæa og hiin Side Jordan, og de ved Tyrus og Sidon, en stor Mængde, som hørte, hvor store Gjerninger han gjorde, kom til ham.

9 - Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulle være tilrede fra ham, for Folkets Skyld, at de ikke skulde trænge ham.

10 - Thi han helbredte Mange, saa at Alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham, at de kunde røre ved ham.

11 - Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: du er den Guds Søn.

12 - Og han truede dem strengeligen, at de ikke skulde sige, hvo han var.

13 - Og han gik op paa et Bjerg, og kaldte til sig, hvilke han selv vilde; og de gik hen til ham.

14 - Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,

15 - og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle:

16 - Simon, hvem han tillagde det Navn Petrus;

17 - og Jakob, Zebedæus’ Søn, og Johannes, Jakobs Broder, hvilke han tillagde Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

18 - og Andreas og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jakob, Alphæus’ Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,

19 - og Judas Ischariotes, som og forraadte ham.

20 - Og de kom til Huset, og Folket samledes atter, saa at de end ikke kunde faae Mad.

21 - Og de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: han er afmægtig.

22 - Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.

23 - Og han kaldte dem til sig, og sagde til dem i Lignelser: hvorledes kan en Satan uddrive den anden?

24 - Og dersom et Rige bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Rige ikke bestaae.

25 - Og dersom et Huus bliver splidagtigt med sig selv, kan samme Huus ikke bestaae.

26 - Og dersom Satan haver sat sig op imod sig selv, og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaae, men det er ude med ham.

27 - Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskab, uden han først binder den Stærke, og da kan han plyndre hans Huus.

28 - Sandelig siger jeg Eder: alle Synder kunne forlades Menneskens Børn, ogsaa Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

29 - men hvo som taler bespottelig mod den Hellig Aand, haver ingen Forladelse evindelig, men er skyldig til en evig Dom.

30 - Thi de havde sagt: han haver en ureen Aand.

31 - Da kom hans Brødre og Moder, og stode udenfor og sendte til ham og lode ham kalde.

32 - Og Folket sad omkring, men de sagde til ham: see, din Moder og dine Brødre udenfor spørge efter dig.

33 - Og han svarede dem og sagde: hvo er min Moder, eller mine Brødre?

34 - Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham og sagde: see, min Moder og mine Brødre.

35 - Thi hvo som gjør Guds Villie, denne er min Broder og min Søster og Moder.