1 - I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de Intet havde at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:
2 - mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage, og have Intet at æde.
3 - Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.
4 - Og hans Disciple svarede ham: hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
5 - Og han spurgte dem ad: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv.
6 - Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem, og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.
7 - Og de havde faa smaa Fiske; og han velsignede dem og bød, at ogsaa disse skulde lægges for.
8 - Men de aade og bleve mætte; og optoge af de levnede Stykker syv Kurve.
9 - Men de vare ved fire Tusinde, som havde ædet, og han lod dem fare.
10 - Og strax traadte han i Skibet med Disciplene og kom til Dalmanuthas Egne.
11 - Og Pharisæerne gik ud og begyndte at bespørge sig med ham, og begjerede af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 - Og han sukkede dybt i sin Aand og sagde: hvi søger denne Slægt Tegn? Sandelig siger jeg Eder, at intet Tegn skal gives denne Slægt.
13 - Og han lod dem fare, og traadte i Skibet igjen og foer til hiin Side.
14 - Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere med sig i Skibet end eet Brød.
15 - Og han bød dem og sagde: seer til, tager Eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodes’ Suurdeig.
16 - Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: det er, fordi vi ikke have Brød.
17 - Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: hvi bespørge I Eder derom, at I ikke have Brød? Besinde I Eder ikke endnu, og forstaae I ei heller, er Eders Hjerte endnu forhærdet?
18 - Have I Øine, og see ikke? og have I Øren, og høre ikke? og komme I ikke ihu?
19 - Da jeg brød fem Brød til fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde til ham: tolv.
20 - Men da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? De sagde: syv.
21 - Og han sagde til dem; hvorledes forstaae I da ikke?
22 - Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
23 - Og han tog den Blinde ved Haanden, og ledte ham hen udenfor Byen, og spyttede i hans Øine, og lagde Hænderne paa ham, og spurgte ham, og han saae Noget.
24 - Og han saae op og sagde: jeg seer Mennesker, som Træer, gaae omkring.
25 - Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og kom ham til at see, og han blev helbredet og saae Alle klarlig.
26 - Og han sendte ham til hans Huus og sagde: du skal hverken gaae ind i Byen, ei heller sige det til Nogen i Byen.
27 - Og Jesus og hans Disciple gik ud til de Byer ved Cæsarea Philippi; og paa Veien spurgte han sine Disciple og sagde til dem: hvem sige Menneskene mig at være?
28 - Men de svarede: Nogle sige, du er Johannes den Døber; og Andre, Elias; men Andre, een af Propheterne.
29 - Og han sagde til dem: men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peter og sagde til ham: du er Christus.
30 - Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde sige Nogen dette om ham.
31 - Og han begyndte at lære dem, at Menneskens Søn skulde lide meget, og forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes, og opstaae efter tre Dage.
32 - Og han talede dette frit ud. Og Peter tog ham til sig, og begyndte at straffe ham.
33 - Men han vendte sig om og saae paa sine Disciple, og straffede Peter og sagde: vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
34 - Og han kaldte Folket til sig tilligemed sine Disciple og sagde til dem: hvo som vil komme efter mig, han skal fornegte sig selv, og tage sit Kors op, og følge mig.
35 - Thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min og Evangeliums Skyld, han skal frelse det.
36 - Thi hvad kan det gavne et Menneske, dersom han vandt den ganske Verden og tog Skade paa sin Sjæl?
37 - Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 - Thi hvo som skammer sig ved mig og mine Ord iblandt denne vanartige og syndige Slægt, ved den skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.
