1 - Og han sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige at være kommet med Kraft.
2 - Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg, og han blev forvandlet for dem.
3 - Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Farver paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
4 - Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus.
5 - Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een.
6 - Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
7 - Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!
8 - Og strax, der de skuede omkring sig, saae de Ingen mere, uden Jesus alene med dem.
9 - Men der de gik ned af Bjerget, bød ham dem, at de skulde Ingen fortælle, hvad de havde seet, førend Menneskens Søn var opstanden fra de Døde.
10 - Og de holdt dette hos sig selv, og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.
11 - Og de spurgte ham og sagde: sige dog de Skriftkloge, at Elias bør først komme?
12 - Men han svarede og sagde til dem: Elias bør først komme og skikke alle Ting tilrette; og det skal skee, som det er skrevet om Menneskens Søn, at han skal lide meget og foragtes.
13 - Men jeg siger Eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham, hvad de vilde, eftersom det er skrevet om ham.
14 - Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem og de Skriftkloge, som bespurgte sig med dem.
15 - Og strax forbausedes alt Folket, der de saae ham, og de løb til og hilsede ham.
16 - Og han spurgte de Skriftkloge: hvorom bespørge I Eder indbyrdes?
17 - Og Een af Folket svarede og sagde: Mester! jeg haver ført min Søn til dig; han haver en maalløs Aand.
18 - Og naar den faaer fat paa ham, slider den ham, og han fraader og skærer med sine Tænder, og han henvisner; og jeg haver begjeret af dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.
19 - Men han svarede dem og sagde: o du vantroe Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Bringer ham til mig.
20 - Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden og væltede sig og fraadede.
21 - Og han spurgte hans Fader: hvor længe er det, at dette vederfares ham? Men han sagde: fra Barndommen;
22 - og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du noget, da forbarm dig over os og hjælp os!
23 - Men Jesus sagde til ham: dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.
24 - Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: jeg troer, Herre! hjælp min Vantro.
25 - Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du ikke herefter farer ind i ham.
26 - Da skreg og sled den ham saare, og foer ud, og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: han er død.
27 - Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
28 - Og der han var indgangen i Huset, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: hvi kunde vi ikke uddrive den?
29 - Og han sagde til dem: dette Slags kan ikke fare ud ved Noget, uden ved Bøn og Faste.
30 - Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.
31 - Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskenes Hænder, og de skulde ihjelslaae ham; og naar han er ihjelslagen, skal han opstaae paa den tredie Dag.
32 - Men de forstode ikke det Ord og frygtede at spørge ham.
33 - Og han kom til Capernaum, og der han var i Huset, spurgte han dem: hvorom bespurgte I Eder indbyrdes paa Veien?
34 - Men de taug, thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken der skulde være den Største.
35 - Og han satte sig og kaldte de Tolv og sagde til dem: dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle og Alles Tjener.
36 - Og han tog et lidet Barn, og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
37 - hvo som annammer eet af saadanne smaa Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.
38 - Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, som ikke følger os, at uddrive Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.
39 - Men Jesus sagde: forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn, og kan snart derpaa tale ilde om mig.
40 - Thi hvo som ikke er imod os, er med os.
41 - Thi hvo som skjenker Eder med et Bæger Vand i mit Navn, fordi I høre Christus til, sandelig siger jeg Eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
42 - Og hvo som forarger een af disse Smaa, som troe paa mig, ham vare det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.
43 - Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder, og fare hen til Helvede i den uslukkelige Ild,
44 - hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
45 - Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae halt ind i Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede i den uslukkelige Ild,
46 - hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
47 - Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
48 - hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
49 - Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
50 - Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igjen? Haver Salt i Eder selv, og holder Fred med hverandre!
