1 - Paa den samme Tid gik Jesus igjennem Sæden paa Sabbaten; men hans Disciple hungrede og begyndte at plukke Ax, og at æde.
2 - Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: see, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre paa Sabbaten.
3 - Men han sagde til dem: have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?
4 - Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
5 - Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaterne, og ere uskyldige?
6 - Men jeg siger Eder, at den er her, som er større end templet.
7 - Men dersom I havde vidst, hvad det er: jeg haver Villie til Miskundhed, og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt de Uskyldige.
8 - Thi Menneskens Søn er Herre, ogsaa over Sabbaten.
9 - Og han gik frem derfra og kom i deres Synagoge.
10 - Og see, der var et Menneske, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: er det tilladt at helbrede paa Sabbaten? at de kunde anklage ham.
11 - Men han sagde til dem: hvilket Menneske er blandt Eder, som haver eet Faar og ikke, dersom det falder i en Grav paa Sabbaten, tager fat paa det og løfter det op?
12 - Hvor meget bedre er nu et Menneske end et Faar? Altsaa er det tilladt, at gjøre vel paa Sabbaten.
13 - Da sagde han til Mennesket: udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
14 - Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad mod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
15 - Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16 - Og han bød dem strengeligen, at de ikke maatte aabenbare ham;
17 - at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
18 - see, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehagelighed! jeg vil give min Aand i ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19 - Han skal ikke trætte og ei raabe, og der skal ikke Nogen høre hans Røst paa Gaderne.
20 - Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør, og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier.
21 - Og Hedningerne skulle haabe paa hans Navn.
22 - Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum; og han helbredte ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
23 - Og alt Folket forfærdedes og sagde: mon denne ikke er den Davids Søn?
24 - Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: denne uddriver ikke Djævle, uden ved Beelzebul, Djævelens Øverste.
25 - Men saasom Jesus vidste deres tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er splidagtigt med sig selv, bliver øde; og hver Stad eller Huus, som er splidagtigt med sig selv, kan ikke bestaae.
26 - Hvis da satan uddriver Satan, saa er han splidagtig med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaae?
27 - Og om jeg uddriver Djævle ved Beelzebul, ved hvem uddrive da Eders Børn dem? Derfor skulle de være Eders Dommere.
28 - Men dersom jeg uddriver Djævle ved Guds Aand, er jo Guds Rige kommet til Eder.
29 - Eller hvorledes kan Nogen gaae ind i den Stærkes Huus, og røve ham hans Redskaber fra, uden at han først binder den Stærke? Da kan han plyndre hans Huus.
30 - Hvo som ikke er med mig, er imod mig; og hvo som ikke samler med mig, adspreder.
31 - Derfor siger jeg Eder: al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelse imod Anden skal ikke forlades Menneskene.
32 - Og hvo som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo som taler imod den Hellig Aand, han skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ei heller i den tilkommende.
33 - Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kjendes paa Frugten.
34 - I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, I som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 - Et godt Menneske fremfører gode Ting af Hjertets gode Forraad; og et ondt Menneske fremfører onde Ting af det onde Forraad.
36 - Men jeg siger Eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.
37 - Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
38 - Da svarede nogle af de Skriftkloge og Pharisæer og sagde: Mester! vi ville see et Tegn af dig.
39 - Men han svarede og sagde til dem: den onde og vanartige Slægt begjerer Tegn, men den skal intet Tegn gives, uden Jonas’ Prophetens Tegn.
40 - Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug, saaledes skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.
41 - De Mænd af Ninive skulle opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas’ Prædiken; og see, her er Mere end Jonas.
42 - Dronningen fra Sønden skal opstaae ved Dommen imod denne Slægt, og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grændser at høre Salomons Viisdom; og see, her er Mere end Salomon.
43 - Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile, og finder den ikke.
44 - Da siger han: jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet.
45 - Saa gaaer han hen, og tager syv andre Aander tillige med sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der; og det Sidste bliver værre med dette Menneske end det Første. Saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.
46 - Men der han endnu talede til Folket, see, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begjerede at tale med ham.
47 - Da sagde En til ham: see, din Moder og dine Brødre staae udenfor og begjere at tale med dig.
48 - Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: hvo er min Moder? og hvilke ere mine Brødre?
49 - Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: see, min Moder og mine Brødre!
50 - Thi hvo som gjør min Faders Villie, som er i Himlene, den er min Broder og Søster og Moder.
