1 - Paa den samme Tid hørte Herodes, den Fjerdingsfyrste, Rygtet om Jesus.
2 - Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.
3 - Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og kastet ham i Fængsel for Herodias’, sin Broder Philips Hustrues, Skyld.
4 - Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende.
5 - Og han havde gjerne slaget ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt, ham for en Prophet.
6 - Men der Herodes holdt sin Fødselsdag, dansede Herodias’ Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 - Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjerede.
8 - Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.
9 - Og Kongen blev bedrøvet; men for de Eders og for Gjesternes Skyld befoel han det at gives hende.
10 - Og han sendte hen og lod Johannes halshugge i Fængslet,
11 - og hans Hoved blev baaret paa et Fad og givet Pigen; og hun bar det til sin Moder.
12 - Da kom hans Disciple og toge Legemet og jordede det, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 - Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tillands fra Stæderne.
14 - Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredte deres Syge.
15 - Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad.
16 - Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
17 - Men de sagde til ham: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.
18 - Men han sagde: henter mig dem hid.
19 - Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.
20 - Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde.
21 - Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 - Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae i Skibet, og i Forveien sætte over til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.
23 - Og der han havde ladet Folket fare, gik han paa et Bjerg afsides for at bede. Men der det var blevet Aften, var han alene der.
24 - Men Skibet var allerede midt paa Søen, og led Nød af Bølgerne; thi Veiret var dem imod.
25 - Men i den fjerde Nattevagt kom Jesus til dem, vandrende paa Søen.
26 - Og der Disciplene saae ham vandre paa Søen, bleve de forskrækkede og sagde: det er et Spøgelse; og de skrege af Frygt.
27 - Men Jesus talede strax til dem og sagde: værer frimodige; det er mig, frygter ikke.
28 - Men Peter svarede ham og sagde: Herre! dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.
29 - Men han sagde: kom! Og Peter traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesus.
30 - Men der han saae det stærke Veir, frygtede han; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: Herre, frels mig!
31 - Og Jesus udrakte strax Haanden, og tog fat paa ham og sagde til ham: du lidet Troende, hvi tvivlede du?
32 - Og der de stege ind i Skibet, stilledes Veiret.
33 - Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: du er sandelig Guds Søn.
34 - Og da de vare farne over, kom de til Genezareths Land.
35 - Og der Folket paa samme sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land, trindt omkring, og førte alle de Syge til ham.
36 - Og de bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
