WeBible

1 - Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard.

2 - Men der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.

3 - Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,

4 - og han sagde til dem: gaaer I og hen i Viingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er. Men de gik hen.

5 - Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.

6 - Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige, og sagde til dem: hvi staae I her den ganske Dag ledige?

7 - De sagde til ham: fordi Ingen leiede os. Han sagde til dem: gaaer I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae.

8 - Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første.

9 - Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time og fik hver en Penning.

10 - Men der de Første kom, meente de, at de skulde faae mere; og de fik og hver en Penning.

11 - Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde:

12 - disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du haver gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.

13 - Men han svarede og sagde til een af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven eens med mig om en Penning?

14 - Tag Dit, og gak hen. Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig.

15 - Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?

16 - Saaledes skulle de Sidste blive de Første, og de Første de Sidste; thi Mange ere kaldede, men Faa ere udvalgte.

17 - Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien, og sagde til dem:

18 - see, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge; og de skulle fordømme ham til Døden,

19 - og overantvorde Hedningerne ham og bespotte og hudstryge og korsfæste; og paa den tredie Dag skal han opstaae.

20 - Da gik Zebedæus’ Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.

21 - Men han sagde til hende: hvad vil du? Hun sagde til ham: siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, den anden ved din venstre Side.

22 - Men Jesus svarede og sagde: I vide ikke, hvad I bede. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke, og døbes med den Daab, som jeg skal døbes med? De sige til ham: vi kunne.

23 - Og han sagde til dem: min Kalk skulle I vel drikke og med den Daab, som jeg døbes med, skulle I døbes; men at sidde ved min høire og ved min venstre Side, hører ikke mig til at give Nogen, uden dem, som det er beredt af min Fader.

24 - Og der de Ti det hørte, bleve de vrede paa de to Brødre.

25 - Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.

26 - Men saa skal det ikke være iblandt Eder; men hvo som vil være stor iblandt Eder, han være Eders Tjener;

27 - og hvo som vil være den Ypperste iblandt Eder, han være Eder underdanig.

28 - Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange.

29 - Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.

30 - Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os.

31 - Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarme dig over os!

32 - Og Jesus stod stille og kaldte ad dem og sagde: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder?

33 - De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.

34 - Men Jesus ynkedes inderligen, og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.