WeBible

1 - Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

2 - Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.

3 - De daarlige toge deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

4 - Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.

5 - Og der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.

6 - Men ved Midnat skete Anskrig: see, Brudgommen kommer; gaaer ham imøde!

7 - Da bleve Jomfruerne alle opvakte, og gjorde deres Lamper tilrette.

8 - Men de daarlige sagde til de kloge: giver os af Eders Olie; thi vore Lamper udslukkes.

9 - Men de kloge svarede og sagde: det maatte ikke blive nok til os og Eder; men gaaer hellere hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv.

10 - Men der de vare bortgangne at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.

11 - Siden kom og de andre Jomfruer, og sagde: Herre, Herre, lad op for os!

12 - Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, jeg kjender Eder ikke.

13 - Vaager derfor, thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.

14 - Thi ligesom en Mand, der drog udenlands, kaldte sine Tjenere og overantvordede dem sit Gods,

15 - og gav en fem Talenter, en anden to, og en anden eet, hver efter hans Evne; og han drog strax udenlands.

16 - Da gik den, som havde annammet fem Talenter, hen og kjøbslog med dem, og vandt andre fem Talenter.

17 - Ligesaa og den, som havde annammet de to Talenter, ogsaa han vandt andre to.

18 - Men den, som havde annammet det ene, gik bort og grov i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

19 - Men en lang Tid derefter kom disse Tjeneres Herre, og holdt Regnskab med dem.

20 - Da gik den frem som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem.

21 - Men hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.

22 - Da gik og den frem, som havde annammet to talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem.

23 - Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og troe Tjener; du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.

24 - Men den traadte frem, som havde annammet eet Talent, og sagde: Herre! jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, som høster, der du ikke saaede, og samler, der du ikke spredte;

25 - frygtende herfor gik jeg hen, og skjulte dit Talent i Jorden; see, der haver du, hvad dit er.

26 - Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, der jeg ikke saaede, og samler, der jeg ikke spredte;

27 - derfor burde det dig, at have overantvordet Vexelererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet Mit igjen med Rente.

28 - Tager derfor det Talent fra ham og giver det til den, som haver ti Talenter.

29 - Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

30 - Og kaster den udygtige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

31 - Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Throne.

32 - Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.

33 - Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre.

34 - Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt.

35 - Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder;

36 - jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

37 - Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke?

38 - Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig?

39 - Naar have vi seet dig syg, eller i Fængsel, og ere komne til dig?

40 - Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig.

41 - Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

42 - Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

43 - jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

44 - Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig?

45 - Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig.

46 - Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.