WeBible

1 - Og det skete, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

2 - I vide, at om to Dage er det Paaske, og Menneskens Søn skal forraades til at korsfæstes.

3 - Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i den Ypperstepræstes Pallads; han hedte Caiphas.

4 - Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesus med List og ihjelslaae ham.

5 - Men de sagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket.

6 - Men der Jesus var i Bethania udi Simon den Spedalskes Huus,

7 - da kom en Kvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.

8 - Men der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige og sagde: hvortil tjener denne Spilde?

9 - Thi denne Salve kunde været solgt til en høi Priis og givet til de Fattige.

10 - Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi gjøre I denne Kvinde Fortred? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.

11 - Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid.

12 - Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort for at flye mig tiljorde.

13 - Sandelig siger jeg Eder, hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

14 - Da gik een af de Tolv, ved Navn Judas Ischariotes, hen til de Ypperstepræster,

15 - og sagde: hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? Men de udtællede ham tredive Sølvpenninge.

16 - Og fra den Stund søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

17 - Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Høitid gik Disciplene til Jesus, og sagde til ham; hvor vil du, at vi skulle berede for dig at æde Paaskelammet?

18 - Men han sagde: gaaer ind i Staden til en vis Mand, og siger til ham: Mesteren siger; min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.

19 - Og Disciplene gjorde, ligesom Jesus befoel dem, og beredte Paaskelammet.

20 - Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.

21 - Og der de aade, sagde han: sandelig siger jeg Eder, at Een af Eder skal forraade mig.

22 - Og de bleve saare bedrøvede, og begyndte hver især at sige til ham: Herre, er det mig?

23 - Men han svarede og sagde: den, som dyppede Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.

24 - Menneskens Søn gaaer vel bort, som der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske bedre, om han aldrig var født.

25 - Men Judas, som ham forraadte, svarede og sagde: er det mig, Mester? Han sagde til ham: du haver sagt det.

26 - Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme.

27 - Og han tog Kalken og takkede, gav dem den og sagde: drikker Alle deraf;

28 - thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.

29 - Men jeg siger Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af denne Viintræets Frugt, indtil den Dag, da jeg skal drikke den nye med Eder i min Faders Rige.

30 - Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

31 - Da siger Jesus til dem: i denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal slaae Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes.

32 - Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa.

33 - Men Peter svarede og sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.

34 - Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.

35 - Peter sagde til ham; dersom jeg og skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.

36 - Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: sætter Eder her, medens jeg gaaer derhen og beder.

37 - Og han tog Peter og de to Zebedæus’ Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes.

38 - Da siger han til dem: min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.

39 - Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: min Fader er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig; dog ikke som jeg vil, men som du vil.

40 - Og han kom til Disciplene, og fandt dem sovende, og sagde til Peter: saa kunde I da ikke vaage een Time med mig!

41 - Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.

42 - Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde; min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden jeg skal drikke den, da skee din Villie.

43 - Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede.

44 - Og han lod dem blive, og gik atter hen, og bad tredie Gang, og talede de samme Ord.

45 - Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: sove I fremdeles og hvile Eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal forraades i Synderes Hænder.

46 - Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

47 - Og der han endnu talede, see, da kom Judas, een af de tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

48 - Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: hvilken jeg monne kysse, den er det; griber ham!

49 - Og han traadte strax til Jesus og sagde: hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.

50 - Men Jesus sagde til ham: Ven, hvorfor er du kommen? Da traadte de frem og lagde Hænder paa Jesus og grebe ham.

51 - Og see, Een af dem, som vare med Jesus, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræstes Tjener, og huggede hans Øre af.

52 - Da sagde Jesus til ham: stik dit Sværd paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

53 - Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?

54 - Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes, at det bør saaledes gaae til?

55 - Paa den samme Tid sagde Jesus til Skaren: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger at tage fat paa mig. Jeg haver siddet daglig hos Eder og lært i Templet, og I grebe mig ikke.

56 - Men det er altsammen skeet, at Propheternes Skrifter skulle fuldkommes. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

57 - Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der hvor de Skrifkloge og Ældste vare forsamlede.

58 - Men Peter fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræstes Pallads, og gik indenfor og sad hos Svendene, at see Enden.

59 - Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falsk Vidnesbyrd mod Jesus, paa det de kunde aflive ham; og de fandt intet.

60 - Og alligevel at der traadte mange falske Vidner frem, fandt de dog intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:

61 - denne har sagt: jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.

62 - Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: svarer du Intet? hvad vidne disse imod dig?

63 - Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er den Christus, den levende Guds Søn.

64 - Jesus sagde til ham: du haver sagt det; dog siger jeg Eder: nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.

65 - Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse.

66 - Hvad tykkes Eder? Men de svarede og sagde: han er skyldig til Døden.

67 - Da spyttede de udi hans Ansigt og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kjeppe.

68 - Og de sagde: spaa os, Christus, hvo er den, der dig slog?

69 - Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: du haver og været med Jesus den Galilæer.

70 - Men han negtede det for dem alle og sagde: jeg veed ikke, hvad du siger.

71 - Men der han gik hen til Indgangen, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: denne var og med Jesus af Nazareth.

72 - Og han negtede det atter med en Ed, sigende: jeg kjender ikke det Menneske.

73 - Men lidet derefter gik de frem, som stode der, og sagde til Peter: sandelig, du er og een af dem, thi og dit Maal røber dig.

74 - Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.

75 - Og Peter kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.