WeBible

1 - Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesus, at de kunde aflive ham.

2 - Og de bandt ham og førte ham hen, og overantvordede Landshøvdingen Pontius Pilatus ham.

3 - Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:

4 - jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: hvad kommer det os ved? see du dertil.

5 - Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hængte sig.

6 - Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde; det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.

7 - Men de holdt Raad og kjøbte den Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.

8 - Derfor blev den Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.

9 - Da fuldkommedes det, som talet er ved Propheten Jeremias, som siger: og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Værd, hvilken Israels Børn vurderede,

10 - og de gave dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.

11 - Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: du siger det.

12 - Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.

13 - Da sagde Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?

14 - Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.

15 - Men paa Høitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange løs, hvilken de vilde.

16 - Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas.

17 - Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs: Barrabas? eller Jesus, som kaldes Christus?

18 - Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.

19 - Men der han sad paa Domstolen, skikkede hans Hustru til ham og lod sige: befat dig intet med denne Retfærdige! thi jeg haver lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.

20 - Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus.

21 - Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder løs af disse To? Men de sagde: Barrabas.

22 - Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes!

23 - Men Landshøvdingen sagde: hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes!

24 - Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev større Bulder, tog han Vand, og toede Hænderne for Folket og sagde: jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod; seer I dertil.

25 - Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os, og over vore Børn!

26 - Da gav han dem Barrabas løs; men Jesus lod han hudstryge, og overantvordede ham, at han skulde korsfæstes.

27 - Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode.

28 - Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham.

29 - Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig, du Jødernes Konge!

30 - Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved.

31 - Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af han, og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at Korsfæstes.

32 - Men idet de gik ud, fandt de et Menneske fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

33 - Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, der er udlagt: Hovedpandested,

34 - da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han ikke drikke.

35 - Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om min Klædebon.

36 - Og de sadde der og toge vare paa ham.

37 - Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen mod ham skreven: denne er Jesus, den Jødernes Konge.

38 - Da korsfæstede de med ham to Røvere, een ved den høire, og een ved den venstre Side.

39 - Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde:

40 - du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.

41 - Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde:

42 - han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham;

43 - han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: jeg er Guds Søn.

44 - Men det Samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

45 - Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time.

46 - Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?

47 - Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias.

48 - Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke.

49 - Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham.

50 - Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden.

51 - Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede;

52 - og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode,

53 - og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange.

54 - Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesus, der de saae det Jordskjælv, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn.

55 - Men der vare mange Kvinder, som langt fra saae det an, hvilke have fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

56 - Iblandt disse vare Maria Magdalene, og Maria, Jakobs og Joses’ Moder, og Zebedæus’ Sønners Moder.

57 - Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathæa, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel.

58 - Denne gik til Pilatus, og begjerede Jesu Legeme. Da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet.

59 - Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde,

60 - og lagde det i sin nye Grav, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Indgangen til Graven, og gik bort.

61 - Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de satte sig tvert over for Graven.

62 - Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,

63 - og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: efter tre Dage opreises jeg.

64 - Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at ikke hans Disciple skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: han er opreist fra de Døde; og da vil det sidste Bedrag blive værre end det første.

65 - Men Pilatus sagde til dem: der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I bedst vide.

66 - Men de gik hen, og forvarede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen.