1 - Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørk og sagde:
2 - omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.
3 - Thi han er den, om hvilken den Prophet Esaias haver talet, sigende: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne.
4 - Men Johannes havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning.
5 - Da udgik Jerusalem til ham og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordanen.
6 - Og de døbtes af ham i Jordanen og bekjendte deres Synder.
7 - Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste Eder at flye fra den kommende Vrede?
8 - Bærer da Omvendelsens værdige Frugter,
9 - og mener ikke at ville sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
10 - Men Øxen ligger allerede ved roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, skal afhugges og kastes i Ilden.
11 - Jeg døber Eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.
12 - Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
13 - Da kom Jesus fra Galilæa til Jordanen til Johannes, at døbes af ham.
14 - Men Johannes formeente ham det og sagde: Jeg haver behov at døbes af dig, og du kommer til mig!
15 - Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes bør det os at fuldkomme Alt, hvad Ret er. Da tilstedte han ham.
16 - Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet, og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
17 - Og see, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: denne er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed.
