WeBible

1 - Jeg spørger derfor: mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme.

2 - Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

3 - Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine altre, og jeg er alene overbleven, og de efterstræbe mit Liv.

4 - Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.

5 - Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

6 - Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.

7 - Hvad altsaa? det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de øvrige bleve forhærdede;

8 - som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, Øren til ikke at høre, indtil denne Dag.

9 - Og David siger: deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag:

10 - deres Øine vorde Mørke, saa de ikke see, og bøi altid deres Ryg!

11 - Jeg spørger derfor: mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaren Hedningerne, paa det hine skulle vækkes til Nidkjærhed.

12 - Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Skade er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

13 - Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede,

14 - om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.

15 - Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet, end Liv af Død?

16 - Men dersom den første Grøde er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.

17 - Men ere nogle af Grenene afbrudte, og er du, en vild Olieqvist, indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

18 - da roes dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig.

19 - Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.

20 - Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!

21 - Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.

22 - See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.

23 - Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

24 - Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen er indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen Olietræets Grene, indpodes i deres eget Træ?

25 - Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er indgaaet;

26 - og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: fra Zion skal Befrieren komme og afvende Ugudelighed fra Jakob;

27 - og denne er min Pagt med dem, naar jeg har borttaget deres Synder.

28 - Efter Evangelium ere de vel Fjender for Eders Skyld; men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld;

29 - thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

30 - Og ligesom I tilforn vare ulydige mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed ved deres Vantro,

31 - saaledes ere og disse nu blevne ulydige ved den Barmhjertighed som Eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed.

32 - Thi Gud haver indesluttet Alle under Ulydighed, at han kunde forbarme sig over Alle.

33 - O Rigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!

34 - Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver!

35 - eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?

36 - Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.