WeBible

1 - Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,

2 - saaledes som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:

3 - saa har ogsaa jeg besluttet, efter nøje at have gennemgaaet alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!

4 - for at du kan erkende Paalideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

5 - I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.

6 - Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.

7 - Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.

8 - Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

9 - tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gaa ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.

10 - Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.

11 - Men en Herrens Engel viste sig for ham, staaende ved den højre Side af Røgelsealteret.

12 - Og da Sakarias saa ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.

13 - Men Engelen sagde til ham: „Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

14 - Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

15 - thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligaand alt fra Moders Liv,

16 - og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

17 - Og han skal gaa foran for ham i Elias's Aand og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket Folk.‟

18 - Og Sakarias sagde til Engelen: „Hvorpaa skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder.‟

19 - Og Engelen svarede og sagde til ham: „Jeg er Gabriel, som staar for Guds Aasyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.

20 - Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid.‟

21 - Og Folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

22 - Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

23 - Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

24 - Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Maaneder og sagde:

25 - „Saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saa til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker.‟

26 - Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,

27 - til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.

28 - Og Engelen kom ind til hende og sagde: „Hil være dig, du benaadede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!‟

29 - Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.

30 - Og Engelen sagde til hende: „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.

31 - Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.

32 - Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

33 - Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongedømme.‟

34 - Men Maria sagde til Engelen: „Hvorledes skal dette gaa til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?‟

35 - Og Engelen svarede og sagde til hende: „Den Helligaand skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.

36 - Og se, Elisabeth din Frænke, ogsaa hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

37 - Thi intet vil være umuligt for Gud.‟

38 - Men Maria sagde: „Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!‟ Og Engelen skiltes fra hende.

39 - Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.

40 - Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.

41 - Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligaand

42 - og raabte med høj Røst og sagde: „Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!

43 - Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

44 - Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

45 - Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.‟

46 - Og Maria sagde: „Min Sjæl ophøjer Herren;

47 - og min Aand fryder sig over Gud, min Frelser;

48 - thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,

49 - fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;

50 - og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

51 - Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.

52 - Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.

53 - Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.

54 - Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed

55 - imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, saaledes som han talte til vore Fædre.‟

56 - Og Maria blev hos hende omtrent tre Maaneder, og hun drog til sit Hjem igen.

57 - Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

58 - Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.

59 - Og det skete paa den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.

60 - Og hans Moder svarede og sagde: „Nej, han skal kaldes Johannes.‟

61 - Og de sagde til hende: „Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.‟

62 - Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.

63 - Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: „Johannes er hans Navn.‟ Og de undrede sig alle.

64 - Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

65 - Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

66 - Og alle, som hørte det, lagde sig det paa Hjerte og sagde: „Hvad mon der skal blive af dette Barn?‟ Thi Herrens Haand var med ham.

67 - Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligaand, og han profeterede og sagde:

68 - „Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

69 - og har oprejst os et Frelsens Horn i sin Tjener Davids Hus,

70 - saaledes som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

71 - en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som hade os,

72 - for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

73 - den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,

74 - at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,

75 - i Hellighed og Retfærdighed for hans Aasyn, alle vore Dage.

76 - Men ogsaa du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gaa foran for Herrens Aasyn for at berede hans Veje,

77 - for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,

78 - for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os

79 - for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej.‟

80 - Men Barnet voksede og blev styrket i Aanden; og han var i Ørknerne indtil den Dag, da han traadte frem for Israel.