WeBible

1 - Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

2 - Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

3 - Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

4 - Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

5 - Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

6 - Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.

7 - Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.

8 - Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟

9 - Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟

10 - Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,

11 - og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?

12 - Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟

13 - Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

14 - Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

15 - Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

16 - Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟

17 - Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!

18 - Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟

19 - Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟

20 - Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

21 - Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.

22 - Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟

23 - Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

24 - Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.

25 - Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

26 - I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

27 - Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

28 - Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

29 - Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

30 - at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟

31 - Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

32 - Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟

33 - Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟

34 - Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟

35 - Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟

36 - Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

37 - Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟

38 - Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟

39 - Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

40 - Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟

41 - Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

42 - „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟

43 - Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

44 - Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

45 - Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

46 - Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟

47 - Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

48 - Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟

49 - Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟

50 - Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

51 - Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

52 - Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

53 - Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟

54 - Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

55 - Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

56 - Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟

57 - Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟

58 - Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟

59 - Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟

60 - Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.

61 - Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟

62 - Og han gik udenfor og græd bitterligt.

63 - Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

64 - og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟

65 - Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

66 - Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad

67 - og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.

68 - Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

69 - Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟

70 - Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟

71 - Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟