WeBible

1 - Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slaa ham ihjel.

2 - Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

3 - Da sagde hans Brødre til ham: „Drag bort herfra og gaa til Judæa, for at ogsaa dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

4 - Thi ingen gør noget i Løndom, naar han selv ønsker at være aabenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!‟

5 - Thi heller ikke hans Brødre troede paa ham.

6 - Da siger Jesus til dem: „Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Haanden.

7 - Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

8 - Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet.‟

9 - Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

10 - Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsaa selv op, ikke aabenlyst, men lønligt.

11 - Da ledte Jøderne efter ham paa Højtiden og sagde: „Hvor er han?‟

12 - Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: „Han er en god Mand;‟ men andre sagde: „Nej, han forfører Mængden.‟

13 - Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

14 - Men da det allerede var midt i Højtiden, gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

15 - Jøderne undrede sig nu og sagde: „Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?‟

16 - Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

17 - Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

18 - Den, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

19 - Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slaa mig ihjel?‟

20 - Mængden svarede: „Du er besat; hvem søger at slaa dig ihjel?‟

21 - Jesus svarede og sagde til dem: „Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

22 - Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske paa en Sabbat.

23 - Dersom et Menneske faar Omskærelse paa en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede paa mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask paa en Sabbat?

24 - Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!‟

25 - Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: „Er det ikke ham, som de søge at slaa ihjel?

26 - Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Raadsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

27 - Dog — vi vide, hvorfra denne er; men naar Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.‟

28 - Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: „Baade kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

29 - Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.‟

30 - De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Haand paa ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

31 - Men mange af Folket troede paa ham, og de sagde: „Naar Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?‟

32 - Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

33 - Da sagde Jesus: „Endnu en liden Tid er jeg hos eder, saa gaar jeg bort til den, som sendte mig.

34 - I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme.‟

35 - Da sagde Jøderne til hverandre: „Hvor vil han gaa hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gaa til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

36 - Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?‟

37 - Men paa den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og raabte og sagde: „Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!

38 - Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme.‟

39 - Men dette sagde han om den Aand, som de, der troede paa ham, skulde faa; thi den Helligaand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

40 - Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: „Dette er sandelig Profeten.‟

41 - Andre sagde: „Dette er Kristus;‟ men andre sagde: „Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

42 - Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?‟

43 - Saaledes blev der Splid iblandt Mængden om ham.

44 - Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Haand paa ham.

45 - Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: „Hvorfor have I ikke ført ham herhen?‟

46 - Tjenerne svarede: „Aldrig har noget Menneske talt saaledes som dette Menneske.‟

47 - Da svarede Farisæerne dem: „Ere ogsaa I forførte?

48 - Mon nogen af Raadsherrerne har troet paa ham, eller nogen af Farisæerne?

49 - Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet.‟

50 - Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

51 - „Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og faar at vide, hvad han gør?‟

52 - De svarede og sagde til ham: „Er ogsaa du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstaar nogen Profet fra Galilæa.‟

53 - [Og de gik hver til sit Hus.]