WeBible

1 - Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

2 - Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.

3 - Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

4 - Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.‟

5 - Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!‟

6 - Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

7 - Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?

8 - Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?

9 - Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

10 - Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.‟

11 - Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

12 - Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

13 - og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟

14 - Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

15 - Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.

16 - Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

17 - Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

18 - Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟

19 - Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟

20 - Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.

21 - Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.‟

22 - Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

23 - Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!

24 - Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.

25 - Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

26 - Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:

27 - De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

28 - Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

29 - men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

30 - paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.

31 - Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!

32 - Kommer Loths Hustru i Hu!

33 - Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

34 - Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

35 - To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

36 - [To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.‟]

37 - Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?‟ Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.‟