WeBible

1 - Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

2 - Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

3 - (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

4 - og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),

5 - saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟

6 - Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

7 - Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟

8 - I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟

9 - Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

10 - Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟

11 - Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),‟

12 - da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

13 - idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟

14 - Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!

15 - Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

16 - [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]

17 - Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

18 - Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

19 - Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟

20 - Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

21 - Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

22 - Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;

23 - alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟

24 - Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

25 - men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

26 - (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde,) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.

27 - Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟

28 - Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟

29 - Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟

30 - Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.

31 - Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

32 - Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.

33 - Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

34 - og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!

35 - Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.

36 - Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

37 - Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟