Salmernes Bog 137

1 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, naar Zion randt os i Hu.

2 Vi hængte vore Harper i Landets Pile.

3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: »Syng os af Zions Sange!«

4 Hvor kan vi synge HERRENS Sange paa fremmed Grund?

5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

6 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

7 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de raabte: »Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!«

8 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!

9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!