En Salme af David. HERRE, hør min Bøn og lyt til min Tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,

gaa ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Aanden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.

Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker paa alle dine Gerninger, grunder paa dine Hænders Værk.

Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land saa længes min Sjæl efter dig. — Sela.

Skynd dig at svare mig, HERRE, min Aand svinder hen; skjul ikke dit Aasyn for mig, saa jeg bliver som de, der synker i Graven.

Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg stoler paa dig. Lær mig den Vej, jeg skal gaa, thi jeg løfter min Sjæl til dig.

Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;

lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Aand ad den jævne Vej!

For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,

udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.