WeBible

Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn,

og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave, et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,

og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse.

Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.

Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.

Derfor vorder ikke deelagtige med dem.

Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,

(men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed),

saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren.

Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.

Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.

Men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.

Derfor hedder det: vaagn op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig!

Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,

og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.

Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er.

Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,

og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte,

og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn,

og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.

I Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige, som Herren;

thi Manden er Kvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører.

Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.

I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

paa det han kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,

at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.

Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin Hustru, elsker sig selv.

Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden.

Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.

Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden.

Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.