WeBible

Paulus og Timotheus, Jesu Christi Tjenere, til alle de Hellige i Christus Jesus, som ere i Philippi, men Forstandere og Hjælpere:

Naade være med Eder og Fred, fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Christus!

Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder,

idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for Eder alle med Glæde,

for Eders Deeltagelse i Evangelium, fra den første Dag indtil nu;

fuldeligen forsikkret, at han, som begyndte det gode Værk i Eder, vil fuldføre det indtil Jesu Christi Dag;

saaledes bør jeg og mene om Eder alle, efterdi jeg haver Eder i Hjertet, baade under mine Lænker og Evangeliums Forsvar og Stadfæstelse, Eder alle, som ere deelagtige med mig i Naaden.

Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.

Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,

saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maa være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,

fyldte med Retfærdigheds Frugter, som virkes ved Jesus Christus, Gud til Ære og Lov.

Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til Evangeliums Fremme,

saa at mine Lænker for Christi Skyld ere blevne bekjendte i det ganske Pallads og for alle de Øvrige,

og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt.

Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.

Hine, som søge Trætte, forkynde Christus ikke reent, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;

men disse gjøre det af Kjærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.

Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig.

Thi jeg veed, at det skal geraade mig til Frelse, formedelst Eders Bøn Jesu Christi Aands Bistand,

efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.

Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.

Men dersom det at leve i Kjødet skaffer mig Frugt af min Gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge.

Thi jeg staaer beknyttet imellem tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christus; thi dette var saare meget bedre;

men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld.

Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen,

at Eders Roes kan tiltage i Christus Jesus ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.

Kun at I vandre værdigen Christi Evangelium, saa at, hvad enten jeg kommer og seer Eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om Eder, at I staae faste i een Aand og stride med mig af eens Sjæl for Evangeliums Tro

og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.

Thi Eder er det forundt for Christi Skyld, ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,

idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig, og nu høre om mig.