WeBible

Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,

hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt: han er først, naar hans Navn udlægges, Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge;

uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, havende hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.

Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abraham endog gav Tiende af Byttet.

Nu have vel de af Levi Børn, som annammede Præstedømmet, Befaling at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, alligevel disse ere udkomne af Abrahams Lænd;

men den, som ikke regnes i deres Slægt, tog Tiende af Abraham, og velsignede den, som havde Forjættelserne.

Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.

Og her tage dødelige Mennesker Tiende; men der er den, om hvem der vidnes, at han lever.

Ja, at jeg saa skal sige, endog Levi som, tager Tiende, har ved Abraham givet Tiende;

thi han var endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.

Hvis der altsaa var Fuldkommelse ved det levitiske Præstedømme, (thi til dette var Folket lovbundet,) hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis, og ikke benævnes efter Aarons Viis?

Naar Præstedømmet omskiftes, skeer jo og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.

Og han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.

Thi det er vitterligt, at vore Herre er oprunden af Juda, for hvilken Stamme Moses Intet haver forordnet om Præstedømmet.

Og dette bliver end ydermere klart deraf, at der i Lighed med Melchisedek opstaaer en anden Præst,

som ikke er bleven det efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.

Thi han vidner: du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis.

Saa skeer da en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,

(thi Loven haver Intet fuldkommet,) og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.

Og saasom det ikke skete uden Ed,

(thi hine bleve Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: du er en Præst evindelig efter Melchisedeks Viis):

saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.

Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;

men denne haver et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid,

hvorfor han og kan fuldkommeligen gjøre dem salige, som komme til Gud formedelst ham, efterdi han lever altid, til at træde frem for dem.

Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere, og ophøiet over Himlene;

som ikke dagligen haver fornøden, som de andre Ypperstepræster, at frembære Offer først for egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, der han offrede sig selv.

Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, senere end Loven, beskikker Sønnen, for den til evig Tid Fuldkommede.