WeBible

Men sex Dage før Paaske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde.

Da gjorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sadde tilbords med ham.

Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardus-Salve, og salvede Jesu Fødder, og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.

Da sagde een af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Ischariotes, som siden forraadte ham:

hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet til Fattige?

Men dette sagde han ikke, fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv, og havde Pungen, og bar hvad der blev lagt deri.

Da sagde Jesus: lad hende i Fred; til min Begravelsesdag haver hun bevaret den.

Thi Fattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid.

Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.

Men de Ypperstepræster raadsloge om, ogsaa at ihjelslaae Lazarus;

thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen, og troede paa Jesus.

Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!

Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet:

frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.

Men dette forstode hans Disciple ikke først; men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

Men den Mængde, som havde været med ham, vidnede, at han havde kaldt Lazarus af Graven, og opreist ham fra de Døde.

Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette slet intet; see! al Verden gaaer efter ham.

Men der var nogle Græker af dem, som vare gangne op for at tilbede paa Høitiden.

Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesus.

Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige atter Jesus det.

Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.

Sandelig, sandelig siger jeg Eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det ene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.

Hvo som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

Om Nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! Dog derfor er jeg kommen til denne Time.

Fader, herliggjør dit Navn! Da kom en Røst af Himmelen: baade haver jeg herliggjort, og vil atter herliggjøre det.

Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: en Engel talede til ham.

Jesus svarede og sagde: denne Røst skete ikke for min Skyld, men for Eders Skyld.

Nu gaaer der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste udstødes.

Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.

(Men han sagde dette, for at betegne, hvad Død han skulle døe.)

Folket svarede ham: vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen, og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? hvo er denne Menneskens Søn?

Da sagde Jesus til dem: Lyset er endnu en liden Tid hos Eder. Vandrer, den Stund I have Lyset, at Mørket ikke skal overfalde Eder! Og hvo som vandrer i Mørket, veed ikke, hvor han gaaer hen.

Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Dette talede Jesus og gik bort og skjulte sig for dem.

Men alligevel han have gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,

at Esaias den Prophets Tale skulde fuldkommes, som han har sagt: Herre! hvo troede det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?

Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter:

han haver forblindet deres Øine, og forhærdet deres Hjerter, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, og jeg maatte helbrede dem.

Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.

Dog alligevel troede mange ogsaa af de Øverste paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukte af Synagogen;

thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.

Men Jesus raabte og sagde: hvo som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt.

Og hvo som seer mig, seer den, som mig haver udsendt.

Jeg er kommen et Lys til Verden, at hver den, som troer paa mig, ikke skal blive i Mørket.

Og om Nogen hører mine Ord, og troer ikke, han dømmer jeg ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

Hvo mig foragter og annammer ikke mine Ord, haver den, som ham dømmer; det Ord, som jeg haver talet, det skal dømme ham paa den yderste Dag.

Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

Og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg saaledes, som Faderen haver sagt mig.