WeBible

Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: fornemmeligen tager Eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.

Men Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet hemmeligt, som man jo skal faae at vide.

Derfor, hvad I sige i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I tale i Øret i Kamrene, skal forkyndes paa Tagene.

Men jeg siger Eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, og derefter ikke formaae at gjøre mere.

Men jeg vil vise Eder, for hvem I skulle frygte: frygter for den, som haver Magt til, efterat have slaget ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger Eder: frygter for ham.

Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt af Gud.

Ja og Haarene paa Eders Hoved ere alle talte; derfor frygter ikke, I ere bedre end mange Spurve.

Men jeg siger Eder: hver den, som bekjender mig for Menneskene, den skal og Menneskens Søn bekjende for Guds Engle.

Og hvo mig fornegter for Menneskene, skal fornegtes for Guds Engle.

Og hver den, som taler et Ord imod Menneskens Søn, ham skal det forlades; men hvo som taler bespottelig imod den Hellig Aand, ham skal det ikke forlades.

Men naar de føre Eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da bekymrer Eder ikke, hvorledes eller hvad I skulle tale til Eders forsvar, eller hvad I skulle sige;

thi den Hellig Aand skal lære Eder i den samme Stund, hvad I bør sige.

Men En af Folket sagde til ham: Mester! siig min Broder, at han skifter Arv med mig.

Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler imellem Eder?

Og han sagde til dem: seer til og vogter Eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i at have overflødigt Gods.

Men han talede en Lignelse til dem og sagde: der var en rig Mand, hvis Land havde baaret vel.

Og han tænkte ved sig selv og sagde: hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke Rum, hvorudi jeg kan samle mine Frugter.

Og han sagde: dette vil jeg gjøre: jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi alt det, som mig er voxet, og mit Gods;

og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad.

Men Gud sagde til ham: du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig: men hvem skal det høre til, som du haver beredt?

Saaledes den, som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.

Men han sagde til sine Disciple: derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.

Livet er mere end Maden, og Legemet end Klæderne.

Giver Agt paa Ravnene, de saae ikke, høste og ikke, de have ingen Kjelder og ei Lade, og Gud føder dem alligevel; hvor meget ere I bedre end Fuglene?

Men hvo er iblandt Eder, som kan sætte een Alen til sin Væxt, enddog han bekymrer sig derfor?

Formaae I da ei engang det Mindste, hvi bekymre I Eder for det Øvrige?

Giver Agt paa Lilierne, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ei heller; men jeg siger Eder: end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som een af dem.

Klæder da Gud Græsset saa, som i Dag staaer paa Marken og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere Eder, I lidet Troende!

Derfor spørger og I ikke med Bekymring om, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke; og værer ikke vankelmodige.

Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men Eders Fader veed, at I have det behov.

Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges Eder.

Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er Eders Fader behageligt at give Eder Riget.

Sælger hvad I have, og giver Almisse! Gjører Eder Poser, som ikke bliver gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, hvor ingen Tyv kommer til, og intet Møl fordærver.

Thi hvor Eders Liggendefæ er, der vil og Eders Hjerte være.

Eders Lænder være ombundne, og Eders Lys brændende.

Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han bryder op fra Brylluppet, paa det, nar han kommer og banker paa, og de strax kunne lade op for ham.

Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig siger jeg Eder, at han skal binde op om sig, og sætte dem tilbords, og gaae frem og tjene dem.

Og dersom han kommer i den anden Vagt, og kommer i den tredie Vagt, og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.

Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, hvad for en Time Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.

Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.

Men Peter sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til Alle?

Men Herren sagde: hvo er vel den troe og snilde Huusholder, som Herren vil sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise i rette Tid?

Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes.

Sandelig siger jeg Eder: han skal sætte ham over alt sit Gods.

Men dersom samme Tjener siger i sit Hjerte: min Herre tøver at komme; og han begynder at slaae Drengene og Pigerne, og at æde og drikke og blive drukken;

da skal samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og hugge ham i to, og skal give ham hans Deel med de Utroe.

Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig, og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug;

men den, som ikke veed det, og gjør, hvad der er Hug værd, skal faae lidet Hug. Thi enhver, hvem Meget er givet, hos ham skal man søge Meget; og hvem Meget er betroet, af ham skal man kræve Mere.

Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!

En Daab skal jeg døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbragt!

Mene I, at jeg er kommen at give Fred paa Jorden? Nei, jeg siger Eder, men Tvedragt.

Thi fra nu af skulle fem i eet Huus være splidagtige, tre imod to og to imod tre.

Faderen skal være splidagtig imod Sønnen, og Sønnen imod Faderen; Moderen imod Datteren, og Datteren imod Moderen; Mandens Moder imod sin Søns Hustru, og Sønnens Hustru imod sin Mands Moder.

Men han sagde og til Folket: naar I see Skyen opgaae i Vester, sige I strax: der kommer Regn; og det skeer saaledes.

Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: der kommer Hede; og det skeer.

I Øienskalke! Jordens og Himmelens Skikkelse vide I at skjønne, men hvi skjønne I ikke denne Tid?

Men hvorfor dømme I ikke og af Eder selv, hvad ret er?

Thi medens du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

Jeg siger dig: du skal slet ikke komme derudfra, før end du betaler endog den sidste Skjerv.