WeBible

Men i Keiser Tiberius’ femtende Regjeringsaar, der Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, men hans Broder Philippus var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trachonitis’ Land, og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene;

der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster: skete Guds Ord til Johannes, Zacharias’ Søn, i Ørken.

Og han kom i den hele Egn omkring Jordan og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse,

som skrevet er i Esaias den Prophets Talers Bog, hvor han siger: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne;

hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal nedtrykkes, og det Krumme skal gjøres lige, og de ujævne Veie skulle slettes;

og alt Kjød skal see Guds Frelse.

Derfor sagde han til Folket, som gik ud at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste Eder, at flye fra den tilkommende Vrede?

Bærer da Omvendelsens værdige Frugter, og begynder ikke at sige ved Eder selv: vi have Abraham til Fader; thi jeg siger Eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.

Men Øxen ligger allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

Og Folket adspurgte ham sigende: hvad skulle vi da gjøre?

Men han svarede og sagde til dem: hvo som haver to Kjortler, dele med den, som ingen haver; og hvo som haver Mad, gjøre ligesaa.

Ogsaa Toldere kom at døbes, og de sagde til ham: Mester! hvad skulle vi gjøre?

Men han sagde til dem: kræver intet mere, end Eder er forordnet.

Men og Stridsmændene spurgte ham og sagde: hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: gjører ikke Vold, bruger ikke Underfundighed; og lader Eder nøie med Eders Sold.

Men da Folket var i Forventning, og Alle tænkte i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være den Christus,

da svarede Johannes og sagde til Alle: jeg døber Eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse; han skal døbe Eder med den Hellig Aand og Ild.

Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og kaste Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.

Ogsaa meget Andet lærte og forkyndte han Folket.

Men der Fjerdingsfyrsten Herodes blev straffet af ham for Herodias’, hans Broder Philippus’ Hustrues Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde,

saa lagde han til alt det Øvrige ogsaa dette, at han kastede Johannes i Fængsel.

Men de begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,

og at den Hellig Aand foer ned i legemlig Skikkelse, som en Due, over ham, og at en Røst skete fra Himmelen, som sagde: du er min Søn, den Elskelige, i dig haver jeg Behagelighed.

Og Jesus var ved tredive Aar, der han begyndte, og var, som man holdt for, en Søn af Joseph, Elis Søn,

Matthats Søn, Levis Søn, Melchis Søn, Jannas Søn, Josephs Søn,

Mattathias’ Søn, Amos’ Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggais Søn,

Maaths Søn, Mattathias’ Søn, Semeis Søn, Josephs Søn, Judas Søn,

Johannas’ Søn, Refas Søn, Zorobabels Søn, Salathiels Søn, Neris Søn,

Melchis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmodams Søn, Ers Søn,

Joses’ Søn, Eliesers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,

Simeons Søn, Judas Søn, Josephs Søn, Jonans Søn, Eliakims Søn,

Meleas’ Søn, Mainans Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn,

Jesais Søn, Obeds Søn, Booz’ Søn, Salmons Søn, Naassons Søn,

Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares’ Søn, Judas Søn,

Jakobs Søn, Isaaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nachors Søn,

Saruchs Søn, Ragahus Søn, Phaleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,

Cainans Søn, Arphachsads Søn, Sems Søn, Noes Søn, Lamechs Søn,

Methusalas Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Cainans Søn,

Eno’s Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.