WeBible

Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.

Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri.

Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.